Ældre borgere får hjælp til selvhjælp med mad og måltider i Odense Kommune
For ældre borgere har det at kunne klare sig selv, hvad angår mad og måltider, stor betydning for selvforståelsen. Derfor arbejder diætister i Odense Kommune ud fra en rehabiliterende tankegang, der gør ældre hjemmeboende borgere selvhjulpne i relation til mad og måltider. Det skaber livsglæde for de ældre.
Hjælp til selvhjælp med mad og måltider. Det er, hvad Odense Kommune tilbyder sine ældre hjemmeboende borgere. Mange ældre borgere i hjemmeplejen er nemlig underernærede og skal have hjælp på det område (Sundhedsstyrelsen, 2017). Tidligere har de ofte fået tilbudt madserviceordninger, men det er ikke altid den bedste løsning for den enkelte, fordi det selv at have indflydelse på, hvad man spiser, med hvem og hvornår, for mange har stor betydning for selvforståelsen. Derfor knytter kommunen diætister til borgere med ernæringsrelaterede udfordringer.
I tæt dialog med borgeren sørger diætisterne for, at den enkelte borgers ønsker, mål og drømme om mad og måltider bliver afdækket ud fra en rehabiliterende tankegang. Diætisten har en koordinerende rolle og hjælper borgeren med at nå sine ønsker. Det giver borgerne en følelse af selvhjulpenhed og livskvalitet – og dermed stor glæde.
Initiativet sker på baggrund af et forskningsprojekt mellem Måltidspartnerskabet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister med flere – og i samarbejde med kommunen. Målet med forskningsprojektet var – gennem en rehabiliterende tilgang – at involvere de ældre hjemmeboende med ernæringsrelaterede problemstillinger i forhold til mad og måltider. De gode erfaringer fra projektet er nu implementeret i Odense Kommunes rehabiliteringspraksis.
Den rehabiliterende tilgang består af seks trin
Hjemmeplejen opsporer borgere med ernæringsrelaterede problemstillinger
Personalet fra hjemmeplejen, for eksempel hjælpere, hjemmesygeplejersker eller medarbejdere fra træningsenheder, er opmærksomme på borgerens samlede livssituation. Når de opdager ernæringsrelaterede udfordringer hos en borger, at han eller hun for eksempel er undervægtig eller ikke spiser tilstrækkeligt, kontakter medarbejderen kommunens diætistfunktion direkte. Diætisten knyttes til borgerens forløb, uden at medarbejderen skal indblande visitationen.
Diætisten står for udredning af borgeren og opstilling af mål
Diætisten besøger borgeren og foretager en funktionsevnevurdering med udgangspunkt i Fælles Sprog III. Diætisten arbejder ud fra et rehabiliterende og helhedsorienteret perspektiv, hvor både fysiske, kognitive og sociale aspekter af mad og måltider bliver udfoldet. Borgernes udfordringer er af forskellig karakter. Gangbesvær kan for eksempel begrænse borgerens evne til at handle ind, eller borgeren kan savne selskab til middagen eller være undervægtig. På baggrund af besøget opstiller diætisten mål ud fra borgerens ønsker og behov, og diætisten kan efterfølgende igangsætte eller koordinere rehabiliterende indsatser.
Diætisten anvender et indsatskatalog til at se, hvilke tilbud kommunen har
Diætisten har adgang til et samlet indsatskatalog med Odense Kommunes tilbud vedrørende mad og måltider, for eksempel madklubber, spisevenner eller frivillige støttepersoner. Diætisten fortæller borgeren om tilbuddene og kan hjælpe med tilmelding. Indsatskataloget ligger lettilgængeligt i kommunens omsorgssystem Nexus, hvor det løbende bliver opdateret med nye og aktuelle tilbud til borgerne.
Diætisten koordinerer med hjemmeplejen
Diætisten koordinerer med hjemmeplejen, hvis borgeren har behov for ekstra hjælp i hjemmet i relation til mad og måltider. Et eksempel er, at en underernæret borger egentlig gerne vil spise, men glemmer det. Diætisten har derfor aftalt med hjemmeplejen, at maden stilles frem, når de er på besøg hos borgeren. Så husker borgeren at spise.
Diætisten har udvidede handlemuligheder
Diætisten har mulighed for selv at igangsætte konkrete ernæringsindsatser såsom diætbehandling uden om visitationen, hvis der er behov for dette. Hvis borgeren har brug for mere hjælp, end indsatskataloget eller hjemmeplejen kan afdække, tager diætisten kontakt til visitationen.
Medarbejder indtænker mad, måltider og ernæring i rehabilitering
Odense Kommune har fra 2016-2018 været del af forskningsprojektet Appetit på Måltidet, der er udviklet af Måltidspartnerskabet og dets partnere: Fagligt selskab af Kliniske Diætister, Kost og Ernæringsforbundet, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Københavns Professionshøjskole.
I projektet er diætister blevet trænet i udredning af borgere ved at bruge et dialogværktøj med tre funktioner: 1) funktionsevnevurdering, 2) målsætning og 3) indsatskatalog. I dag er funktionsevnevurdering og mål for indsatser en integreret del af det rehabiliterende arbejde med Fælles Sprog III som metodisk ramme.
Projektet har været med til at skabe en kulturændring i Odense Kommune, hvor medarbejdere indtænker mad, måltider og ernæring som en integreret del af kommunens rehabiliteringsforløb, og hvor der er et styrket kendskab til diætistfunktionen. Derudover bliver alle medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen kompetenceudviklet til at kunne inddrage mad, måltider og ernæring som en del af arbejdet med rehabiliterende borgerforløb. Læs mere om kommunens kompetenceudvikling af medarbejdere her.
Indsatskataloget, der er udviklet under Appetit på Måltidet, er i dag tilgængeligt i kommunens omsorgssystem. Indsatskataloget er med til at holde kommunens medarbejdere, herunder diætister, opdaterede om, hvilke indsatser og tilbud kommunen tilbyder i relationer til mad og måltider.
Mange borgere har et ønske om selvstændighed. Det er noget, som vi, der møder borgeren, kan styrke. Vi skal gå et spadestik dybere, så vi kan se, hvilke begrænsninger der er styrende for borgernes ønsker og drømme. Her ved vi, at mad, måltider og ernæring betyder meget for borgerne, og det er det, vi arbejder med.
Borgerne føler sig set og mødt
Borgerne genfinder madglæden. De føler sig set og mødt i forhold til deres individuelle problemstillinger i relation til mad og måltider. Det styrker værdigheden og giver glæde, når borgerne kan være selvhjulpne og leve et liv, der ligner deres tidligere liv uden hjælp mest muligt. For eksempel kan en borger nu selv klare indkøb igen i kraft af hjælp fra frivillige fra et af Ældre Sagens tilbud, mens en anden borger får hjælp til at invitere gæster til middag og derved får selskab til maden.
Gode råd fra Odense Kommune
Udvikl et indsatskatalog med tilbud om mad og måltider, og gør det synligt og tilgængeligt, så alle medarbejdere kan se, hvilke indsatser der findes, og hvad de kan tilbyde den ældre borger.
Tænk alle aspekter af mad og måltider ind i rehabilitering. Det er vigtigt at have et helhedsorienteret syn på borgerne for at afdække deres ønsker og drømme.
Sørg for, at mad, måltider og ernæring er en del af det fælles sprog blandt alle medarbejdere i tæt relation til borgeren. Dette øger opmærksomheden på ernæringsrelaterede problemstillinger og styrker mulighed for at gribe ind.
FAKTA
Formål
At styrke hjemmeboende ældre borgeres grad af selvhjulpenhed i relation til mad, måltider og ernæring.
Tid
Mødet mellem borger og diætist varer cirka en time.
Økonomi
Løn til diætist indgår i Odense Kommunens rammebudget.
Personale
Diætister og medarbejdere i tæt relation til borgerne.
Download materiale
