Gå til hovedindhold

Unge og tobaks- og nikotinbrug

Nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne.

Hjernen færdigudvikles i ungdomsårene, og for de fleste er hjernen først fuldt udviklet i en alder af 25 år. Ind til da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, for eksempel fra rusmidler såsom nikotin. 

Jo tidligere man begynder at bruge tobaks- og nikotinprodukter, jo større vil afhængigheden sandsynligvis blive. Jo tidligere man starter med at bruge tobaks- og nikotinprodukter, jo sværere bliver det at stoppe. 

Viden om unges tobaks- og nikotinbrug

Sundhedsstyrelsen har samlet relevant viden om unges tobaks- og nikotinbrug, herunder hvad nikotin er, virkning og konsekvenser ved brug af tobaks- og nikotinprodukter, nikotinafhængighed og information om, hvor der er hjælp at hente, hvis dit barn eller en ung, du kender, er begyndt at bruge produkterne.

Undervisningsmaterialer om tobak og nikotin

Sundhedsstyrelsen har udviklet gratis undervisningsmaterialer til nikotinforebyggelse i 5.-9. klasse. Materialet har fokus på at styrke positive fællesskaber og elevernes sociale kompetencer til fx at modstå gruppepres og sige nej til tobak og nikotin og kan bruges af fagpersoner som fx lærere, SSP-konsulenter, AKT-lærere og sundhedskonsulenter. Der er også udviklet materialer, som kan bruges i skole-hjem-samarbejdet med forældre.