Forebyggelse af nikotinstart
For at forebygge nikotinstart er det vigtigt at arbejde med, at nikotinbrug ikke opleves som en normal del af hverdagen og omgivelserne – især når det kommer til børn og unge. Dette forudsætter en flerstrenget indsats, der både inkluderer rammer, tilbud og information.
Indsatser for at forebygge nikotinbrug blandt voksne kan også være med til at forebygge nikotinstart hos børn. Det skyldes blandt andet, at børn og unge i mindre grad vil opleve nikotinbrug i deres omgivelser, hvis der er færre voksne, der bruger nikotinprodukter. Det skyldes blandt andet, at hvis børn og unge kan færdes i miljøer, hvor de ikke udsættes for tobaks- og e-cigaretforurenet luft eller på anden måde konfronteres med og fristes af produkterne.
WHO’s rammekonvention for tobakskontrol
Danmark har tiltrådt WHO’s rammekonvention for tobakskontrol (Framework Convention on Tobacco Control eller FCTC) sammen med mere end 170 andre lande. Det betyder, at vi har forpligtet os til at arbejde med de mest effektive tiltag inden for tobaksforebyggelse. Det drejer sig om:
Høje afgifter/priser på tobak
Forbud mod reklamer for tobak
Røgfrie miljøer på arbejdspladser og offentlige steder
Omfattende informationsindsats – herunder undervisning
Store advarsler på tobaks-/cigaretpakninger
Behandlingstilbud for nikotinafhængighed