Gå til hovedindhold

Lovgivning om tobaks- og nikotinprodukter

Gældende lovgivning kan findes på www.retsinformation.dk, og det er til enhver tid information og oplysninger om gældende på Retsinformation, der gælder.

WHO’s rammekonvention for tobakskontrol

Danmark tiltrådte for mere end 20 år siden WHO Rammekonvention om Tobakskontrol.

Formålet med Rammekonventionen er at beskytte nuværende og kommende generationer mod tobaksforbrug og udsættelse for tobaksrøg ved at etablere en ramme for tobakskontrol og -forebyggelse, og at retten til at beskytte folkesundheden prioriteres højt. Det fremgår bl.a. af Rammekonventionen, at vi skal arbejde med at forebyggelses og reduktion af tobaksforbrug, nikotinafhængighed og udsættelse for tobaksrøg.

Rammekonventionen danner grundlaget for Sundhedsstyrelsens arbejder inden for tobaks- og nikotinforebyggelse og -kontrol.

Artikel 5.3 i rammekonventionen omhandler tobaksindustriens indflydelse på den offentlige politik. Artiklen understreger, at myndighederne skal gøre en indsats for at beskytte formuleringen og implementeringen af dens tobakskontrolpolitikker mod tobaksindustriens handelsmæssige og øvrige interesser i videst mulige omfang – og at der skal sikres gennemsigtighed i enhver interaktion mellem myndigheder og tobaksindustri.

Du kan læse Bekendtgørelse af WHO rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol på Retsinformation.

Læs mere om WHO Rammekonvention om tobakskontrol på WHO’s hjemmeside