Hvilke stoffer overvåger vi?

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af kunstigt fremstillede stoffer, som forekommer både som tørret plantematerialer, urter, pulver, væske, næsespray og som ingrediens til E-cigaretter.

Syntetiske cannabinoider er produceret til at give en effekt som cannabis. Kemisk set er, de dog forskelligt opbygget fra de naturlige cannabinoider, som man finder i cannabisplanten. Det har vist sig, at mange syntetiske cannabinoider er langt stærkere (mere potente) end det euforiserende stof i cannabis (THC). Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end naturligt forekommende cannabis.

Syntetiske cannabinoider kan virke både sløvende, stimulerende eller hallucinerende, og både styrken og varigheden af rusen er uforudsigelig.

Cathinoner er centralstimulerende designer drugs, der kemisk set er nært beslægtet med det aktive stof i Khat-planten cathinon. Af andre beslægtede stoffer kan efedrin, methcathinone, mephedron og andre amphetaminer også nævnes. De forekommer som hvidt eller gulligt pulver, der typisk sniffes eller sluges som pulver, pakket ind i papir. De kan også forekomme som kapsler eller tabletter. Det forekommer også at stofferne injiceres, evt. blandet med andre centralstimulerende stoffer.

Indtag medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, store pupiller, irritabilitet. Brugeren kan opleve angst og depressive symptomer når stofvirkningen er aftaget. Dette kan føre til fornyet stofindtag for at undgå ”nedtur”

Phenethylaminer er en gruppe af kemiske stoffer der indeholder phenethylamin i deres grundstruktur. De tilhører gruppen af centralstimulerende stoffer. Kendte eksempler på phenethylaminer er amfetamin, MDMA og adrenalin. Sælges både som pulver der sniffes og som tabletter. Phenethylamin strukturen indgår i naturligt forekommende signalstoffer som adrenalin såvel som i visse former for medicin.

Indtag som rusmiddel medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget, energi, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, irritabilitet, søvnløshed, store pupiller, mundtørhed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel.

Opioider er forbindelser, der kan binde sig til opioidreceptorerne i blandt andet centralnervesystemet.

Opioider virker smertestillende og kan forårsage eufori og sløret bevidsthed. De forårsager også kvalme og forstoppelse. Stærk hæmning af åndedrætsrefleksen er årsagen til at opioider forårsager overdosisdødsfald. Opioider er stærkt afhængighedsskabende. Der indtræder hurtigt tolerance over for rusvirkningen. Rusen er afhængig af stoffet og administrationsformen, og inddeles i en korterevarende af minutters varighed og en længerevarende af timers varighed. Efter kortere tids regelmæssig brug, indtræder abstinenser inden for timer efter sidste stofindtag.

Opioider opdeles i naturligt forekommende opiater der fremstilles af opiumsvalmer. Eksempler på opiater er morfin og heroin. De syntetiske opioider er ikke kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider er metadon, fentanyl og buprenorphin. Heroin ryges, sniffes og injiceres. De øvrige opioider indtages ovevejende i tablet form. Til smertebehandling anvendes plastre med fentanyl. I misbrugssammenhænge forekommer det, at plastrene ryges.

Hallucinogene indolethylaminer også kaldet tryptaminer er en gruppe af både naturligt forekommende og syntetiske forbindelser som har egenskaber til fælles med blandt andet lysergsyrediethylamid (LSD). Forbindelserne virker primært ved at stimulere serotonin receptorer.

Hallucinogene tryptaminer indtages peroralt, ryges, sniffes og kan også injiceres. De forekommer som kapsler, tabletter, pulver eller væske imprægneret på slik eller små papirstykker. Absorptions tid og virkningstid er afhængig af mængde, administrationsvej og typen af hallucinogent tryptamin. Ved snifning og rygning ses ofte effekt efter sekunder til minutter, mens det kan tage timer før effekt indtræder ved peroralt indtag. Virkningstid varierer fra minutter til timer.

Indtag medfører blandt andet agitation, hyperaktivitet, forvirring, hallucinationer og uberegnelig opførsel samt let til udtalt bevidstheds påvirkning. Ruseffekten af hallucinogener afhænger af brugerens sindstilstand og af hvilke omgivelser, vedkommende befinder sig i. Alle sanseindtryk forstærkes, men de kan også forvrænges. Brugeren kan få en følelse af klarhed, da sanseindtrykkene fremstår tydeligere. Genstande i omgivelserne kan desuden forandre form eller farve. Endvidere ses store pupiller og øget puls og blodtryk.

Arylalkylaminer er en stor gruppe kemiske forbindelser. Der er to hovedklasser af arylalkylaminer, inodylalkylaminerne som f.eks. tryptamin og phenylalkylaminerne som f.eks. amfetaminerne. Adskillige stoffer tilhører denne klasse. F.eks. MDMA (Ecstasy), methamfetamin og cathinon.

Planter og ekstrakter er naturligt forekommende planter der indeholder psykoaktive stoffer. Stofferne kan tilhører velbeskrevne kemiske grupper med kendt effekt, men effekten kan også ukendt. Effekten, virkningsvarigheden samt risikoen ved indtag er uberegnelig.

Til gruppen hører f.eks. Psilocybinsvampe der er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Til gruppen hører også ayahuasca der blandes af udtræk fra planter, der indeholder det hallucinerende stof DMT (Dimethyltryptamin) samt et stof der blokerer for virkningen af et enzym kaldet MAO (Mono Amin Oxidase).

Det virksomme stof i ayahuasca, DMT (dimethyltryptamin) er et kraftigt virkende hallucinogen. Virkningen er relativt kortvarig, hvis stoffet ryges eller sniffes, men forlænges betydeligt, når det drikkes sammen med en MAO-inhibitor, der forhindrer at stoffet nedbrydes i mavesækken, inden det optages i kroppen. Derved forlænges rusens varighed op til flere timer afhængigt af dosis.

Piperidin er en organisk ringformet forbindelse hvor hydrogen atomer omkring ringstrukturen kan substitueres med andre kemiske forbindelser, og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber.

Piperidiner indgår i såvel stimulerende, som dissociative og smertestillende stoffer.

Piperaziner blev udviklet til medicinsk brug, men viste sig at have centralstimulerende egenskaber og blev derfor aldrig anvendt.

Effekten af Piperaziner er således sammenlignelig med amfetamin og kokain men med knap så stærk effekt. De sælges som piller, pulver og i kapsler. De spises almindeligvis men kan også sniffes, ryges og injiceres. De kan forekomme som væsker. Rusen medfører blandt andet eufori, øget vågenhed og energi samt nedsat appetit, søvnløshed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel. Angives ofte om 6-8 timer. Der er rapporteret om dødsfald, kramper, hypertermi, og nyresvigt i forbindelse med misbrug.

Arylcyclohexylaminer er en organisk forbindelse hvor hydrogen atomer kan substitueres med andre kemiske forbindelser og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber.

Det antages af effekten af stofferne primært forårsages ved stimulering af en af glutamat receptorerne. Arylcyclohexylaminer forårsager overvejende dissociation, hallucinationer og anæstesi. Ketamin og PCP er arylcyclohexylaminer. PCP, der også kendes som Angledust, forekommer som både pulver, krystaller og piller. Findes også som olie og væske. Farven rangerer fra hvid til lys brun. PCP kan sniffes, spises og injiceres. Der er set eksempler på forbigående psykotiske tilstande som følge af misbrug af PCP.