Gå til hovedindhold

Internationalt samarbejde om spildevandsovervågning af misbrugsstoffer i EU

Det Europæiske Narkotikaagentur (EUDA) har netop offentliggjort seneste udgave af deres overvågning af misbrugsstoffer i spildevand i EU.

Rapporten ”Wastewater analysis and drugs - a European multi-city study” indeholder for første gang data på spildevandsmålinger fra seks danske byer. I rapporten er der tal for forekomsten af seks stoffer (kokain, cannabis, amfetamin, metamfetamin, MDMA og ketamin), og hvor der er lavet et hverdags-, weekend- og ugegennemsnit. 

Det er første gang, at Danmark deltager i overvågningsinitiativet med data fra andre byer end København. De nationale data stammer fra en enkelt måling foretaget i efteråret 2024 og kan derfor endnu ikke kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. 

Se European multi-city study rapporten:

Wastewater analysis and drugs — a European multi-city study

Udvidet spildevandsovervågning i Danmark – fra 2025.

Fra 2025 indgår udvidet spildevandsovervågning i SST's overvågning af narkotikasituationen i Danmark. Ud over de seks stoffer, der indgår i den internationale overvågning, indgår yderligere otte stoffer, herunder forskellige opioider. Desuden dækker den nationale spildevandsovervågning af rusmidler 29 danske byer. I første omgang løber overvågningen fra 2025-2028.

Se mere her Bedre viden om rusmidler i spildevandet: Målingerne dækker nu 29 byer