Advarsler om farlige stoffer

Forekomsten af flere forskellige særlige farlige syntetiske opioider, såsom orphiner og nitazener, er under intens overvågning i Europa. Det samme gælder såkaldte fake-medikamenter, der udgiver sig på indpakningen at være forskellige lovlige medikamenter, men som i stedet indeholder stærke og meget farlige syntetiske opioider.

Fra Tyskland er nu meldt om, at der er fundet en ny type af denne fake-medicin i Freiburg i Sydtyskland, og hvor der er identificeret indhold af det stærke syntetiske opioid, cyclorphin. Det er tale om tabletter, som er fundet i en pose mærket ”Alprazolam”, der er et benzodiazepin.

Hverken denne specifikke type fake-indpakning eller stoffet cyclophin er tidligere set i Danmark. Stoffet cyclorphin er dog for nylig optaget på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer den 3. juli 2025.

Cyclorphin og andre orphiner samt nitazener er syntetiske opioider, der alene er udviklet til anvendelse som rusmiddel. Stofferne er mange gange stærkere end morfin og andre opioider. Grundet stoffernes særlige styrke, skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, og der er stor risiko for at overdosere.

Når man har taget disse stærke orphiner og nitrazener, kan man få symptomer som eufori, nedsat bevidsthedsniveau, kvalme, opkastninger, lavt blodtryk, langsom puls og hæmmet vejrtrækning, som kan medføre dødsfald. Hæmmet vejrtrækning sker hurtigt efter indtag, hvilket gør stofferne ekstremt farlige at indtage.

Den umiddelbare behandling er modgift med Naloxon og hjælp til vejrtrækning, og man skal tilkalde en ambulance. Det er vigtigt, at Naloxon gives så hurtigt som muligt, og at der hjælpes med vejrtrækning, indtil personen selv kan trække vejret. Hvis der er forgiftning med orphiner/nitazener, kan der være behov for at give gentagne doser af Naloxon, og større doser end vanligt, før der ses en effekt. 

På billedet ses pillerne, der er fundet i Tyskland.

WHO´s ekspertkomite on Drug Dependence (ECDD) har risikovurderet to nye syntetiske opioider, hvilket har medført at Sundhedsstyrelsen har indstillet stofferne til at komme på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Stofferne er dog endnu ikke set på stofmarkedet i Danmark.

WHO’ s ekspertkomite vurderer at stofferne er forbundet med risiko for udvikling af afhængighed på linje med andre opioider og fentanyler. Herudover er stofferne sat i relation til en række dødsfald og fsva. etonitazepyne, er set en relativ stor stigning af sådanne dødsfald over en relativ kort periode. Etonitazepyne er desuden blevet identificeret som forfalsket medicin. Ingen af stofferne er registrerede lægemidler i Danmark.

2-Methyl-AP-237 og etonitazepyne er kommet på bekendtgørelse om euforiserende stoffer der trådte i kraft den 12. februar 2023 og betyder, at stofferne herefter kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed.

Stofferne er reguleret efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, og indstillingen kan læses her.

Indstilling af to syntetiske opioider

Politi og toldmyndigheder i enkelte EU-lande, herunder i Tyskland, beslaglægger i stigende grad hash og marihuana, der har et lavt THC- eller CBD-indhold, men som er blevet blandet med syntetiske cannabinoider. Beslaglæggelser er også set i Sverige. I de rapporterede sager, der er sendt ind til narkotikaovervågningscenteret, EMCDDA, advares der om alvorlige forgiftningstilfælde, dog uden endnu dødelig udgang.

Sundhedsstyrelsen advarer om, at de såkaldte lavt THC-indeholdende cannabisprodukter kan indeholde syntetiske cannabinoider, og som følge heraf kan være en ekstrem farlig stofblanding med uønsket og uforudsigelig effekt. I de sager som er set i blandt andet Tyskland er der tale om camouflerede syntetiske cannabinoider, der er solgt som cannabisprodukter, og iblandingen af syntetiske cannabinoider har ikke været synlig for brugerne.

Syntetiske cannabinoider, hører til de såkaldte nye psykoaktive stoffer (NPS), som reguleres og kommer på bekendtgørelsen, når de løbende dukker op i Danmark. De syntetiske cannabinoider er kendetegnet ved, at de er meget potente, og der er set alvorlige forgiftninger og dødsfald efter indtagelse.

Vi har endnu ikke set cannabisprodukter tilsat syntetiske cannabinoider i Danmark.

Sundhedsstyrelsen advarer mod at indtage stofferne, da de er meget stærke, og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Det er tale om stofferne:

Nitazener:

• 6-methyldesnitroetonitazen

• Fluetonitazen

• N,N-dimethyletonitazen

• N-desethylprotonitazen

• Fluetonitazepyn

• Isobutonitazen

• Desnitroclonitazen

• Isotonitazepyn

• Cychlorphin

Orphiner:

• Spirochlorphin

• Methiodon

Det er bekræftet, at 2 ud af de 11 stoffer er set i Danmark. Spirochlorophin blev fundet i et hvidt pulver i en sag fra Toldstyrelsen fra den 27. januar 2025. N,N-dimethyletonitazen blev fundet i tabletter i en falsk OxyContin blisterpakning ved en politisag fra den 9. april 2025.

De øvrige 9 stoffer er indrapporteret til det europæiske narkotikaagentur EUDA (European Drug Agency) da de er set i et eller flere EU-lande, og er under overvågning på europæisk plan.

Der er endnu ikke registreret skader eller dødsfald i Danmark relateret til de 11 nye stoffer, men enkelte andre nitazener, der allerede er opført på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, har været involveret i dødsfald herhjemme. I alt er der registreret 5 dødsfald relateret til nitazener i Danmark i løbet af de seneste 5 år.

De 11 nye syntetiske opioider er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande.

Indstilling 

Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet har rapporteret om et fund af en falsk blisterpakning benævnt 80mg OxyContin, med indhold af N, N-dimethyletonitazen, som er et særligt potent opioid i gruppen af nitazener. Pillerne er farlige og kan give en stor risiko for en overdosis.

Blisterpakningen er fundet i København, men Sundhedsstyrelsen kan ikke udelukke, at disse farlige piller er distribueret til andre dele af Danmark. 

Nitazener er en gruppe af opioider, der er 100 gange stærkere end morfin. På grund af stoffernes høje styrke skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, og der er stor risiko for en overdosis.

Når man har taget nitrazener, kan man få symptomer som eufori, nedsat bevidsthedsniveau, kvalme, opkastninger, lavt blodtryk, langsom puls og hæmmet vejrtrækning, som kan medføre dødsfald. Hæmmet vejrtrækning sker hurtigt efter indtag, hvilket gør stofferne ekstremt farlige at indtage.

Der er indrapporteret enkelte nitazener i Danmark de senere år. Disse er løbende blevet risikovurderet af Sundhedsstyrelsen og indstillet på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, og dermed gjort forbudte. Der er ikke registreret dødsfald med det aktuelle nitazene - N, N-dimethyletonitazen, men der er tidligere registreret enkelte dødsfald i Danmark, hvor andre nitazener har været involveret - senest tilbage i december 2024. 

Forekomsten af de forskellige nitazener overvåges i Europa, og flere lande har oplevet episoder med masseforgiftninger, herunder flere dødsfald. 

Den umiddelbare behandling af forgiftninger med nitazener er modgift med Naloxon. Det er vigtigt, at Naloxon gives så hurtigt som muligt, og at der hjælpes med vejrtrækning, indtil personen selv kan trække vejret. 112 skal altid kontaktes.

Hvis der er forgiftning med nitazener, kan der være behov for at give gentagne doser af Naloxon, og større doser end vanligt, før der ses en effekt.

Blisterpakken, som er fundet i København, er afbilledet her, og ligner dem, der er fundet i andre lande i Europa.

Pakken er mærket 'OxyContin 80 mg Mundipharma A/S'. Tabletterne er runde og grønne med 'OC' præget på den ene side og '80' på den anden.

Den seneste uge har der været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af vapes og puff bars. Sundhedsstyrelsen advarede i juni 2024 om, at der kan være farlige sundhedsskadelige stoffer i vapes og puff bars, men de seneste hændelser understreger et behov for at gentage advarslen.

Nye informationer fra de retskemiske afdelinger i Odense, København og Aarhus viser, at der stadig kan være euforiserende stoffer i puff bars og i flydende væske til e-cigaretter. Det drejer sig primært om syntetiske og semisyntetiske cannabinoider.

Disse stoffer kan potentielt være mere skadelige end cannabis, øge risikoen for akutte forgiftninger og medføre kraftige psykoser og hallucinationer.

Samtlige af de euforiserende stoffer, der er fundet for nyligt, er på bekendtgørelsen over euforiserende stoffer og gjort forbudte.

Syntetiske cannabinoider er kemisk forskelligt opbygget end de naturlige stof THC, som man finder i cannabis, men mange af dem har vist sig at være langt stærkere end i cannabis.

Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end cannabis. Der er i europæisk sammenhæng rapporteret om alvorlige forgiftninger og dødsfald forbundet med syntetiske cannabinoider.

Semi-syntetiske cannabinoider har en struktur, der ligner THC, dvs. det aktive stof i cannabis. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at risikoen for skader ved at bruge disse stoffer er de samme som ved brug af cannabis pga. ligheden med cannabis.

Efter en risikovurdering efterfulgt af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er der den 6. september 2024 tilføjet en generisk gruppe omhandlende semisyntetiske cannabinoider til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Forbud af denne såkaldte dibenzopyran-stofgruppe betyder, at en række aktuelle samt potentielt kommende semisyntetiske cannabinoider nu er ulovligt at sælge, handle med og besidde.

Semisyntetiske cannabinoider er stoffer, der kemisk og strukturelt ligner stoffet THC, som er det aktive stof i cannabis. De semisyntetiske cannabinoider dukkede op i Danmark i 2022. Produkterne sælges lige nu som lovlige erstatninger for THC via diverse danske hjemmesider og kan variere i form. De kan både ligne marihuana, væske til e-cigaretter, spiselige produkter og eller andet cannabisplantemateriale.

De syntetiske cannabinoider kan medføre samme skade som cannabis. Det betyder, at de blandt andet kan give nedsat opmærksomhed og indlæringsevne, medføre psykiske komplikationer og kan gøre brugeren sløv, hvilket kan forringe evnen til at køre bil og øge risikoen for trafikulykker.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brugen af stofferne.

Indstilling af Dibenzopyran-gruppen – semisyntetiske cannabinoider

Opdateret 6. september 2024

Billedeksempler på forskellige produkter inden for dibenzopyran-stofgruppen

Efter en risikovurdering efterfulgt af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er 5 nye syntetiske cannabinoider den 6. september 2024 opført på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Forbud af stofferne betyder, at de nu er ulovligt at sælge, handle med og besidde. Det er tale om følgende cannabinoider:

• 5F-Cumyl-PeGaClone

• Cumyl-CB-MeGaClone

• CH-PIACA

• ADB-P-5Br-INACA

• ADB-5Br-INACA

Syntetiske cannabinoider har en effekt svarende til det aktive stof THC i cannabisprodukter og hash, men de virker stærkere end THC. De tilhører en gruppe af syntetiske fremstillede stoffer, som både myndighederne herhjemme og i øvrige europæiske lande har været særligt opmærksomme på, netop fordi de har vist sig at være særligt farlige.

De syntetiske cannabinoider har været på det danske og europæiske stofmarked i en årrække, og der er rapporteret om flere alvorlige bivirkninger såsom alvorlige forgiftninger og dødsfald.

Styrken i de syntetiske cannabinoider varierer meget, men nogle er meget kraftige og giver en større med risiko for kraftige psykoser, hallucinationer og psykiske lidelser. I flere europæiske lande er der de senere år konstateret flere alvorlige hændelser i forbindelse med indtag af syntetiske cannabinoider, herunder dødsfald.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brugen af stofferne.

Indstilling om 5 nye syntetiske cannabinoider på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Opdateret 6. september 2024

Via retskemiske analyser er nu fundet euforiserende og illegale stoffer i puff-bars og vapes (e-cigaretter). Der er både fundet syntetiske cannabinoider og semi-syntetiske cannabinoider.

Syntetiske cannabinoider er kemisk forskelligt opbygget end de naturlige stof THC, som man finder i cannabis, men mange af dem har vist sig at være langt stærkere end i cannabis. Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end cannabis, og de kan øge risikoen for akutte forgiftninger og udvikle psykiske lidelser, så som blandt andet kraftige psykoser og hallucinationer. Der er i europæisk sammenhæng rapporteret om alvorlige forgiftninger og dødsfald forbundet med syntetiske cannabinoider.

Semi-syntetiske cannabinoider har en struktur, der ligner THC, dvs. det aktive stof i cannabis. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at risikoen for skader ved at bruge disse stoffer er de samme som ved brug af cannabis pga. ligheden med cannabis.

Både brugen af semi-syntetiske – og syntetiske cannabinoider kan blandt andet, som ved brug af cannabis, give nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, sløvhed, samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker.

Det er forbudt at sælge og besidde såkaldte puff-bars i Danmark, ligesom det er forbudt at sælge og besidde illegale stoffer i Danmark.

Sundhedsstyrelsen advarer om brugen af puff-bars, da de kan indeholde llegale stoffer og stofblandinger, der kan medføre alvorlige sundhedsskadelige hændelser.

Eksempler på fabrikerede puff-bars, der indeholder cannabinoider – det fremgår også af deres indholdsfortegnelse

Såkaldte nitazener er en gruppe af nye syntetiske opioider der er meget stærke og antages at være 100 gange stærkere end morfin. 8 nye af disse er 16. maj 2024 opført på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og gjort forbudte. Det er tale om stofferne:

• butonitazen

• etonitazepipne

• etomethazen

• ethyleneoxynitazen

• protonitazepyn

• metonitazepyn

• N-desethyletonitazen

• N-desethylisotonitazen

Som det eneste stof af de ovenfor nævnte, er det foreløbig udelukkende Butonitazen, der er fundet i en beslaglæggelse i Danmark, men der er ikke rapporteret om skader såsom forgiftning eller dødsfald. De øvrige nævnte nitazener, er er alle indberettet via det europæiske overvågningssystem om nye psykoaktive stoffer fra et eller flere europæiske medlemslande.

Stofferne er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande.

Sundhedsstyrelsen advarer mod at indtage stofferne, da de er meget stærke, og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Indstilling om optagelse af 8 nitazener på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse nr. 454 af 7. maj 2024 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer (retsinformation.dk)

I de senere måneder, er de tre stoffer tetrahydrocannabiphorol (THCP), hexahydrocannabiphorol (HHCP) og tetrahydrocannabidiol (H4-CBD) dukket op på rusmiddelscenen herhjemme. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er stofferne pr. 12 januar 2024 tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B (se BEK 14 af 9. januar 2024)

Stofferne er solgt fra flere forskellige danske hjemmesider, og er også blevet påvist i narkoeffekter beslaglagt i Danmark, og er set bl.a. i form af væske til e-cigaretter og hamp-plantemateriale, der angiveligt er sprayet med de enkelte cannabinoider.

THCP, HHCP og H4-CBD er semi-syntetiske cannabinoider, der syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), som er det væsentligste psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten. Virkningsmæssigt ligner stofferne cannabis og kan medføre samme effekter, som der ses ved indtag af THC.

Også skadevirkningerne ved stofferne antages at være de samme som der ses ved indtag af cannabis. Under rus omfatter dette blandt andet nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, nedsatte sociale kompetencer, sløvhed, afslappethed, samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker.

THCP, HHCP og H4-CBD har ingen medicinsk eller industriel anvendelse i Danmark, men er alene i produkter udviklet til rusmiddelformål.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, da det ligesom cannabis kan give både akutte og mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af THCP, HHCP og H4-CBD på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2024 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer (retsinformation.dk)

Billedeksempler på forskellige produkter indeholdende THCP, HHCP og H4-CBD

I de senere måneder er stoffet Hexahydrocannabinol – også benævnt som HHC dukket op på rusmiddelscenen herhjemme. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er stoffet pr. 3.5.2023 gjort forbudt, og tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B (se BEK nr 453 af 28/04/2023).

HHC er et semi-syntetisk cannabinoid, der syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), som er det væsentligste psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten. HHC er blandt andet set i form af væske til e-cigaretter og hamp-plantemateriale, der er sprayet med HHC. 

Virkningsmæssigt ligner HHC cannabis og kan medføre samme effekter, som der ses ved indtag af THC. Det antages dog, at HHC er mindre potent sammenlignet med THC. Det vil sige, at der skal indtages mere af stoffet for at opnå samme effekt som ved indtag af THC.  

Skadevirkningerne ved HHC, antages på baggrund af foreliggende viden, at være de samme som der ses ved indtag af cannabis. Under rus omfatter dette blandt andet nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, nedsatte sociale kompetencer, sløvhed, afslappethed, samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker. 

HHC har ingen medicinsk eller industriel anvendelse i Danmark, men er alene et produkt udviklet til rusmiddelformål.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af HHC, da det ligesom cannabis kan give både akutte og mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af hexahydrocannabinol på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Eksempler på forskellige produkter indeholdende HHC

Det drejer sig om stofferne MXiPr, MXPr, 3-Me-2-oxo-PCE og 3-HO-PCE, der for nyligt er dukket op på stofmarkedet i Danmark. Stofferne er set i politisager i form af beslaglæggelser der er retskemisk analyseret. Der er ikke indrapporteret skader eller dødsfald med nogen af stofferne herhjemme, men ud fra international litteratur og viden om stoffernes nære slægtskab med ketamin, vurderer Sundhedsstyrelsen at alle stofferne indebærer risiko for alvorlige eller dødelige forgiftninger. Rusen med stofferne giver hallucinationer, nedsat smertesans, ændret opfattelse af andre sanseindtryk og påvirkning af indlæringsevne og hukommelse. Blodtryk og puls øges i forbindelse med indtag af stofferne. Endelig kan ses koma og hæmning af vejrtrækningen. 

MXiPr, MXPr, 3-Me-2-oxo-PCE og 3-HO-PCE er kommet på bekendtgørelse om euforiserende stoffer der trådte i kraft den 12. februar 2023 og betyder, at stofferne kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed.

Stofferne er reguleret efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, og indstillingen kan læses her.

Indstilling af fire phencyclidinlignende stoffer

Det er tale om stofferne flubrotizolam, bromazolam, adinazolam og desalkylgidazepam, der ikke er registrerede lægemidler, men i den senere tid er dukket op på det illegale stofmarked i Danmark. Med en ændringsbekendtgørelse der træder i kraft 12. februar 2023, må stofferne fremover kun anvendes i medicinsk og videnskabelig øjemed.

De fire benzodiazepiner er set i Danmark i politisager i form af beslaglæggelser, der er retskemisk analyseret. Bromazolam er desuden også set i enkelte trafiksager, samt påvist i et dødsfald i slutningen af 2022. Der er tale om et dødsfald hvor bromazolam blev påvist sammen med en formodet dødelig koncentration af metonitazen, som er et illegalt opioid.

Stofferne kan være afhængighedsskabende og udgøre en risiko for akutte forgiftninger og andre skadevirkninger på linje med andre benzodiazepiner. Selv om stofferne af Sundhedsstyrelsen vurderes at have en begrænset udbredelse i Danmark, har Sundhedsstyrelsen vurderet at brug af stofferne må antages at indebære væsentlige sundhedsmæssige risici, og de derfor bør reguleres.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, der kan give både akutte forgiftninger, afhængighed og andre skadevirkninger.

Indstilling af fire benzodiazepiner

Fra den 8 april 2022, er 6 nye syntetiske cannabinoider blevet opført på listen over bekendtgørelsen om euforiserende stoffer i Danmark.

Der er tale om stofferne:

• ADB-BUTINACA

• EG-018

• MDMB-CHMCZCA

• 5F-BZO-POXIZID

• 5F-EMB-PINACA og

• EDMB-PINACA.

Alle  6 cannabinoider er fundet i Danmark, og langt de fleste indberetninger om dem baserer sig på sager der er kommet fra Toldstyrelsen i København Lufthavn. ADB-BUTINACA er set i flere sager, mens de øvrige kun er rapporteret ind en enkelt gang eller to.

Ifølge indberetninger fra medlemslandene i EU, har ADB-BUTINACA, EG-018 og MDMB-CHMCZCA medført alvorlige forgiftninger og dødsfald, og grundet de øvrige stoffers struktur, må det antages, at disse medfører risiko for samme. Der er endnu ikke registreret dødsfald i Danmark knyttet til de omtalte 6 syntetiske cannabinoider.

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af stoffer der ikke kan sammenlignes med cannabis eller det aktive stof THC i hash, hverken i virkning eller i risikoen for skader. De er derimod en gruppe syntetiske fremstillede stoffer, og de senere år har de europæiske myndigheder været meget opmærksomme på overvågningen af dem, og af indberetninger om skader med dem, netop fordi de har vist sig at være særlige potente og farlige.

Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Mere om stofferne kan læses i Sundhedsstyrelsens risikovurdering af de 6 syntetiske cannabinoider:

Indstilling om 6 nye syntetiske cannabinoider på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Stofferne findes typisk som pulver eller som tilsat til plantemateriale.

Tramadol er et syntetisk, centralt virkende opioid, der bruges som lægemiddel til smertestillende behandling. Til forskel fra de fleste andre opioider har tramadol ikke før nu været optaget på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Efter tiltagende illegalt misbrug og tiltagende illegal import har Sundhedsstyrelsen nu indstillet til at få stoffet på bekendtgørelsen, liste B.

Formålet med at optage tramadol er at dæmme op for et stigende misbrug. Lovlig brug af lægemidler indeholdende tramadol i medicinsk øjemed i Danmark vil kunne fortsætte som hidtil uanset optagelsen af stoffet på bekendtgørelsen.

Bemærk, at brevet ved en fejl er dateret 07032020. Den rigtige dato er 8. april 2022.

Læs Sundhedsstyrelsens indstilling

Flere og flere LSD-lignende stoffer dukker op på stofmarkedet med det formål at bruges for at opnå en rusvirkning. Efter Sundhedsstyrelsens indstilling, er de nyeste analoger nu fra 1.1.2022 tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Det drejer sig om stofferne, ALD-52, 1B-LSD, 1-cP-LSD, ETH-LAD, 1-cP-AL-LAD og 1v-LSD. Stofferne købes typisk fra internationale hjemmesider, og kommer til landet primært via lufthavne, og de aktive stoffer findes blandt andet på såkaldte ”blotters” eller ”frimærker”, der indtages oralt. 

Virkningsmæssigt ligner disse analoger LSD, hvilket betyder, at de ved indtag medfører hallucinationer såsom forvrænget opfattelse af tid og sted, ændringer i syns- og hørelsesopfattelsen, samt ændringer i følelser og humør. Dårlige hallucinogene oplevelser kan medføre paranoia, angst og andre psykiske komplikationer, og kan medføre behov for lægelig behandling og hospitalsindlæggelse. 

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, der kan give både akutte som mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af LSD analoger

Eksempler på hvordan disse ”blotters” ser ud.

Giftlinjen har udarbejdet oversigt over antal henvendelser af sager efter misbrug af lattergas fra gaspatroner efter indførelsen af lov om salg og markedsføring af lattergas i juni 2020. Sundhedsstyrelsen vurderer, at nedgangen i antal henvendelser til Giftlinjen, der vedrører lattergas efter lovændringen, indikerer en positiv nedgang i omfanget af misbruget.

Antal henvendelser til Giftlinjen om lattergas i perioder i 2020 og 2021

Januar-juni: 62 henvendelser

Juli-december: 28 henvendelser

Januar-april 2020: 25 henvendelser

De to nye såkaldte syntetiske cannabinoider er MDMB-4en-PINACA og 4F-MDMB-BICA giver stor risiko for forgiftning og overdosisdødsfald. Stofferne er nu tilføjet på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Begge stoffer har medført flere dødfald særligt i Slovakiet, men også enkelte dødsfald er set efter indtagelse af stofferne i Tyskland og Sverige. I februar 2021 kom indberetning om at MDMB-4en-PINCA er fundet i en narkotikaeffekt i Danmark. Der er endnu ikke set dødsfald med stoffet herhjemme.

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af stoffer der ikke kan sammenlignes med cannabis eller det aktive stof THC i hash, hverken i virkning eller risiko for skader – det er en gruppe syntetisk fremstillede stoffer, og de senere år har de europæiske myndigheder været meget opmærksomme på overvågningen og af de indberetninger om skader om dem, netop fordi de har vist sig at være særlig potente og farlige.

Stofferne anvendes typisk sammen med en mix af urter til rygning. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Mere om stofferne kan læses i de to risikovurderinger fra EMCDDA.

Risikovurdering: 4F MDMB-BICA

Risikovurdering: MDMB-4en-PINACA

De syv såkalde syntetiske opioider: Isotonitazen, protonitazen, metonitazen, metodesnitazen, etodesnitazen, fluonitazen og brorphin er meget stærke og enkelte af stofferne har vist sig at være 100 gange stærkere end morfin, og et af stofferne har været medvirkende til et dødsfald herhjemme.

Stofferne er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande. Nogle af stofferne er udviklet i 1950’erne i forsøg på at finde nye opioider til medicinsk brug, men de blev ikke anvendt og markedsført. Politi og toldvæsen i et eller flere medslemslande i EU, har beslaglagt narkotikaeffekter indeholdende de omhandlende stoffer.

I Danmark er stofrester af isotonitazen fundet i en næsespray-emballage. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Billeder af næsespray-emballagen hvor isotonitazen blev fundet i:

Læs mere i Sundhedsstyrelsens Indstilling