Røg, nikotin og sygdom
Tobaksrygning er den enkeltstående faktor, der har størst negativ betydning for folkesundheden i Danmark.
Rygning øger risikoen for tidlig død og en lang række sygdomme – især lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdomme. Derudover kan rygning forværre prognosen ved visse sygdomme, især kræft. Selv et lavt forbrug af tobak er forbundet med øget sygdomsrisiko.
Hvert år dør omkring 15.900 danskere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald kan tilskrives rygning.
Det anslås, at op mod halvdelen af alle personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere dagligt, lever i gennemsnit 10–11 år kortere end personer, der aldrig har røget. Rygning er derfor en væsentlig forklaring på, at udviklingen i danskernes gennemsnitlige levetid halter efter sammenlignet med andre lande.
Helbredsskader ved brug af nikotin
Nikotin er et giftigt stof, som optages i kroppen gennem lunger, slimhinder og hud. Herfra transporteres det hurtigt via blodet til hjernen og resten af kroppen.
Nikotin er særligt skadeligt for børn og unge, fordi det kan påvirke hjernens udvikling. Hjernen udvikles gennem ungdomsårene og er for de fleste først fuldt udviklet omkring 25-årsalderen. Brug af nikotin i denne periode kan medføre varige skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykiske lidelser som angst og depression.
Nikotin er samtidig stærkt afhængighedsskabende, og når et nikotinforbrug er etableret, kan det være vanskeligt at stoppe igen.