Helbredsskader ved tobaks- og nikotinbrug
Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på folkesundheden i Danmark.
Rygning øger risikoen for tidlig død og for en lang række sygdomme, herunder særligt lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Rygning kan også forværre prognosen for nogle sygdomme, det gælder fx prostatakræft. Uanset hvor lidt man ryger, er rygning relateret til en øget risiko for sygdom.
Hvert år dør ca. 15.900 danskere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning.
Det er estimeret, at op imod halvdelen af de personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen, lever i gennemsnit 8-10 år kortere end personer, som aldrig har røget. Rygning er derfor også en af de væsentligste årsager til den relativt dårlige udvikling i danskernes gennemsnitlige levetid, sammenlignet med andre lande.
Helbredsskader ved brug af nikotin
Nikotin er et giftstof, der kroppen optager via lunger, slimhinder og huden. Herfra føres det hurtigt med blodet til hjernen og ud til hele kroppen.
Nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne. Hjernen færdigudvikles i ungdomsårene og for de fleste er hjernen fuldt udviklet i en alder af 25 år. Brugen af nikotin i ungdommen kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, som fx angst og depression.
Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe et forbrug, når man først er startet.