Et pakkeforløb for kræft er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med pakkeforløb for kræft er at sikre kvaliteten af patientforløbet, at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.
For nogle former for kræft har Sundhedsstyrelsen beskrevet særlige forløb, som sikrer hurtig og ensartet undersøgelse og behandling på tværs af landet af alle patienter med samme kræftform. De kaldes pakkeforløb for kræft.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev alle pakkeforløb for kræft revideret
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
I hvert kræftpakkeforløb angives standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforløbet frem til at den initiale behandling igangsættes. For at følge forløbstiderne indførte det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse i 2012 en kvartalsvis monitorering af kræftpakkerne på kræftområdet. Tallene opgøres både på regionsniveau og på landsplan og kan findes herunder.
De nationale kræftplaner består af en række forskellige initiativer og investeringer i kræftområdet, der alle har haft til formål at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er en ramme for organiseringen af de faglige indsatser på området
Sundhedsstyrelsen skal udarbejde pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom med inddragelse af regioner, kommuner, patientorganisationer og øvrige fagfolk.
Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk udarbejdet et fagligt oplæg til Kræftplan V.
Indenrigs- og Sundhedsministeren iværksatte den 24. marts 2023 planen 'Genopretning af kræftområdet' indeholdende fem initiativer.
Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Derfor er rehabilitering og palliation en central del af sundhedsvæsenets indsats på kræftområdet.
I takt med, at vi bliver bedre til at behandle kræft, overlever flere mennesker kræftsygdomme, hvilket er positivt. Men en del mennesker oplever såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. I forbindelse med Kræftplan IV udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om viden vedrørende senfølger efter kræft hos voksne.
Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.
På denne side kan du finde information om kræft.
Er der mistanke om, at du har kræft eller udvalgte hjertesygdomme, gælder en række regler for, hvor længe du må vente på udredning og behandling. På denne side kan du finde information om vejledninger og regler på kræft- og hjerteområdet.
Regionens handlepligt udøves, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Sundhedsstyrelsen kan overtage handlepligten i særlige tilfælde.
I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte.
Kræft i tyk-og endetarm er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark. Der konstateres cirka 5.000 nye tilfælde om året, og hvert år dør cirka 2.000 mennesker herhjemme af tyk- og endetarmskræft. Siden 2014 er alle borgere mellem 50 og 74 år blevet tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år.