Nationale screeningsprogrammer for kræft
I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte.
Screening er et tilbud om undersøgelse for en given sygdom eller tilstand, som gives til store befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske.
Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere de mennesker, hvis risiko for at have eller udvikle en given tilstand eller sygdom er så stor, at de bør tilbydes forebyggelse, undersøgelse eller behandling.
Sundhedsstyrelsen varetager de nationale screeningsprogrammer, indsamler viden og udarbejder anbefalinger på området. Vi vurderer løbende effekten af screeningsprogrammerne og behandler ansøgninger om nye screeningsprogrammer.
Følgende kræftformer er de mest almindeligt forekommende og er hvert år årsag til mange dødsfald.
Screening for livmoderhalskræft
Tilbydes alle kvinder mellem 23 og 64 år
Screening for brystkræft
Tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år
Screening for kræft i tyk- og endetarmen
Tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år
Om screening for livmoderhalskræft
Screening for livmoderhalskræft tilbydes alle kvinder mellem 23 og 64 år, og tilbuddet om screening har været landsdækkende siden 2006.
Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger (2018)
Revision af screeningsprogram for livmoderhalskræft 2024
På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft fra 2018 har Danmark siden 2021 haft differentieret screening for livmoderhalskræft for at undersøge, om der er grundlag for at overgå fra cytologiscreening til HPV-screening for kvinder i alderen 30-59 år.
Den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening (NSLS) har sikret, at den differentierede implementering blev igangsat koordineret og ensartet i hele landet med start i januar 2021.
Herefter er prøver fra halvdelen af kvinder i alderen 30-59 år HPV-screenet, mens den anden halvdel er screenet med konventionel cytologi. På baggrund af indsamlede data er NSLS kommet med en anbefaling til Sundhedsstyrelsen om at lade kvinder i alderen 30-59 år overgå til HPV-screening.
Anbefaling om overgang fra cytologiscreening til HPV-screening for 30-59-årige kvinder i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet har været sendt i lukket høring i perioden 11. juni 2024 til 1. juli 2024. NSLS's anbefalinger, indkomne høringssvar samt Sundhedsstyrelsens opsamlende høringsnotat findes her:
Konklusioner og anbefalinger fra NSLS efter differentieret implementering
Resultater fra NSLS med 18 måneders opfølgning
Høringssvar
Høringssvar fra Danske Bioanalytikere
Høringssvar fra DSAM
Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse
Hørringssvar fra Region Sjælland
Danske Regioners bemærkninger vedr. høring om livmoderhalskræftscreening
Høringssvar fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Høringsnotat fra Sundhedsstyrelsen
Høringsnotat fra Sundhedsstyrelsen med anbefaling om overgang til HPV-screening
Om screening for brystkræft
Screening for brystkræft tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år (siden 2009).
Om screening af tarmkræft
Screening for kræft i tyk- og endetarmen tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år (siden 2014).
Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 (2018)
Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft (2012)
Lungekræft - pilotstudie
Screening for lungekræft kan reducere dødeligheden af lungekræft ved at finde kræftsygdommen i et tidligt stadie, hvor den kan behandles.
Før det kan besluttes om screening for lungekræft bør indføres som et nationalt screeningsprogram i Danmark, er der behov for at indsamle erfaringer med screeningsprogrammet i en dansk kontekst.
Region Syddanmark skal i perioden 2024-2026 derfor indsamle erfaringer med at screene for lungekræft blandt de fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for udvikle lungekræft – tidligere eller nuværende storrygere.
Pilotstudie vedrørende screening for lungekræft (januar 2024 - december 2026)
Om nationale screeningsprogrammer
Nationale screeningsprogrammer er et tilbud til befolkningen, som har til formål at reducere sygelighed og dødelighed. Befolkningsrettet screening betyder, at der tilbydes undersøgelser af store befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske.
Formålet med screening er at identificere personer, hvis risiko for at have eller udvikle en bestemt tilstand er så stor, at der bør tilbydes relevant forebyggelse, undersøgelse og/eller behandling. I nogle tilfælde kan man iværksætte forebyggende tiltag, så personen helt undgår, at tilstanden udvikler sig til betydende sygdom. I andre tilfælde kan man tilbyde mere skånsom behandling hvis sygdom opdages i tidligt stadie, hvorved følgerne af sygdommen bliver mindre alvorlige.
Sundhedsstyrelsen vurderer løbende indholdet i de eksisterende nationale screeningsprogrammer og justerer dem jævnligt via faglige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen foretager også faglige vurderinger af forslag til nye screeningsprogrammer.