Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk udarbejdet et fagligt oplæg til Kræftplan V.
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
Transport af radioaktivt materiale skal foregå så mennesker, dyr og miljø sikres mod skader fra ioniserende stråling.
Alment farlige sygdomme er en særlig kategori af smitsomme sygdomme. Den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts 2021, definerer, hvad der omfattes af kategorien. Epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger til begrænsning af spredning af alment farlige sygdomme.
Sundhedsstyrelsens Videns- og læringspakke til forebyggelse af antipsykotika til patienter med demens understøtter sygehuspersonales systematiske arbejde med at skabe trygge indlæggelsesforløb for patienter med demens.
Et persondosimeter bestråles i forhold til en given dosisstørrelse med en kendt dosis. Dette kan bruges til egenkontrol af egne udlæsningssystemer.
Ved aktivitetsbestemmelse med dosiskalibrator måles aktiviteten af bestemte radionuklider i et prøveglas med bestemt volumen og geometri.
På grund af en fejl hos Statens IT kan vi desværre aktuelt ikke tilbyde kontrol af miljødosimetre. Der arbejdes på en snarlig løsning af problemet.
Elektroniske persondosimetre benyttes blandt andet på sygehuse og i industrien som supplement til lovpligtig dosisovervågning. De fleste typer er designet til at kunne alarmere brugeren, hvis dosis eller dosishastighed overstiger et på forhånd fastlagt niveau.
Overflademonitorer benyttes blandt andet på sygehuse og i laboratorier til at detektere og vurdere kontaminering af overflader, typisk i forbindelse med brug af åbne radioaktive kilder.
Her på siden finder du vejledninger og anbefalinger til behandling af mennesker med demens og antipsykotisk medicin.
En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens med 50%
Materialet på denne side kan give inspiration til arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin og øge trivslen hos mennesker med demens.
Her kan du læse om alle de smitsomme sygdomme, som Sundhedsstyrelsen sammen med andre myndigheder holder øje med.
Mpox er en virussygdom. Mpox smitter først og fremmest ved tæt fysisk kontakt som fx kys og sex. De typiske symptomer er et udslæt med små blærer på huden samt influenzalignende symptomer. Nære kontakter til smittede og personer i særlig risiko kan blive vaccineret mod mpox.
Her beskrives, hvad du kan forvente som inspektor - og hvad Sundhedsstyrelsen forventer af dig
Danmark skal i medfør af EURATOM traktaten overvåge radioaktivitet i miljøet. Dette arbejde foregår bl.a. i regi af en rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening og en tilhørende ydelsesaftale, som er indgået mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere indberetter Danmark årligt til OSPAR (Oslo-Paris) havkonventionen om udledning af radioaktive stoffer til det marine miljø (havet). Opgaverne knyttet hertil varetages af en række danske myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen.
Virksomheder, der er omfattet af krav om tilladelse til brug af strålekilder, skal i mange tilfælde rådføre sig med en strålebeskyttelsesekspert (SBE).