Fakta om ikke-ioniserende stråling
Stråling er en form for overførsel af energi. Nogle typer stråling kan vi opfatte med vores sanser, fx varme og synligt lys - men de fleste kan vi ikke mærke. Ikke-ioniserende stråling omfatter UV, synligt lys, infrarød, radio-og mikrobølger og lavfrekvente magnetfelter.
Elektromagnetisk stråling er en fællesbetegnelse for bølger, der overfører energi via svingende elektriske og magnetiske felter.
Energien af elektromagnetisk stråling afhænger af bølgernes frekvens (et mål for bølgernes svingningshastighed), som man angiver i enheden Hertz (Hz). Ved 1 Hz forstår man 1 svingning per sekund, og ved en megahertz (MHz) er der 1 million svingninger per sekund. Jo højere bølgernes frekvens, des højere er den energi, der overføres.
Elektromagnetisk stråling omfatter alle naturligt forekommende såvel som menneskeskabte strålekilder. Højspænding, radiobølger og mikrobølger har lav frekvens, mens røntgen- og gammastråling har høj frekvens.
Kategorien ikke-ioniserende stråling betegner den lavfrekvente og dermed lavenergetiske del af det elektromagnetiske spektrum. Ioniserende stråling betegner den højfrekvente del af spektret.
At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres kemiske egenskaber. Hvis dette sker i levende organismer, kan det føre til skader på dna-niveau. Derfor kan ioniserende stråling være skadeligt for mennesker.
For ikke-ioniserende stråling er frekvensen og dermed energien for lav til at kunne ødelægge genetisk materiale i bestrålede celler ved en direkte påvirkning.
| Teknologi | Frekvensområde |
|---|---|
| Elforsyning og højspændingskabler | 50 Hz |
| AM-radio | ca. 150 Hz-30 MHz |
| FM-radio | ca. 100 MHz |
| Fjernaflæste elmålere | ca. 444 MHz |
| Mobiltelefoner | ca. 700 MHz -3,5 GHz |
| Mikrobølgeovne | ca. 2,4 GHz |
| Bluetooth | ca. 2,4 GHz |
| Trådløse netværk | ca. 2,4 og 5,0 GHz |
| Solarier | ca. 800 - 1000 THz |
| Røntgen | over 30.000 THz |
Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende ikke-ioniserende stråling som for eksempel radiobølger eller mikrobølger. Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med relevante myndigheder i de øvrige nordiske lande.