Silkeborg Kommune har afprøvet en rehabiliteringsmåltidskasse til borgere, der modtager madservice efter § 83, og som derfor vurderes at have gavn af et rehabiliteringsforløb efter § 83a. Rehabiliteringskassen giver borgeren mulighed for selv at tilberede måltider med hjælp og støtte fra en kommunal rehabiliteringsmedarbejder – og styrker både lyst og selvhjulpenhed i forhold til madlavning.
Et smørrebrødskatalog hjælper social- og sundhedshjælpere med at servere mere appetitligt smørrebrød for borgerne i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune for at forebygge vægttab og underernæring.
Fra medarbejdere i forskellige forvaltninger og med forskellige opgaver og til tværfaglige samarbejdspartnere samlet under samme hat.
Aalborg Kommune arbejder målrettet med at styrke samarbejdet mellem forskellige fagligheder gennem bl.a. kompetenceudvikling. Det giver bedre pleje for borgerne og højner medarbejdernes refleksionsniveau og arbejdsglæde i hverdagen.
Ældrereformen lægger op til at styrke civilsamfundets rolle, og i Vejle Kommune arbejder man allerede strategisk med at organisere samspillet mellem kommune og civilsamfund. Et samarbejde, der kræver ledelsesmæssig prioritering, spandevis af kaffe, og et helt særligt mindset hos kommunens medarbejdere, hvis det skal lykkes.
Sammen med kommunens demenskonsulent har Plejehjemmet Bakkebo taget de faglige redskaber Blomsten, Isbjerget, Trivselskarret og Demensligningen i brug. Redskaberne har skabt et fælles afsæt i personcentreret omsorg og givet medarbejderne et konkret sprog for både observationer, refleksion og handling.
Hvorfor er faglig refleksion vigtigt i ældreplejen? Og hvilke greb kan I tage i brug for at styrke den? Brug denne korte film til at sætte fokus på den faglig refleksion hos jer.
På plejecentrene i Lejre Kommune har man indført et fælles koncept for den gode indflytning, hvor personalet ved hjælp af et dialogværktøj får spurgt systematisk ind til borgerens og de pårørendes vaner, ønsker og livshistorie ved en indflytningssamtale. Målet er at fremme borgerens trivsel og inkludere de pårørende helt fra starten, og konceptet er en del af en samlet, systematisk socialpædagogisk indsats, der skal fremme en mere personcentreret tilgang på plejecentrene.
På Krogstenshave Plejecenter i Hvidovre Kommune går otte beboere og seks børn fra den lokale børnehave til kor sammen hver onsdag. Koret giver beboerne et meningsfuldt fællesskab, oplevelser i hverdagen og bekæmper ensomhed.
Lydhørhed og respekt for den enkeltes livshistorie og identitet er kernen i medarbejdernes tilgang til beboerne på plejehjemmet Slottet i Københavns Kommune. Alle medarbejdere deltager også i undervisning, der klæder dem på til at forstå ældre LGBT+ personer. En forståelse, der gør, at alle beboerne kan føle sig som en del af fællesskabet og trygge uanset seksuel orientering og kønsidentitet.
I Hørsholm kommune samler ’Sophiestafetten’ beboere på plejecentret Sophielund og borgere på Dagplejehjemmet Kammerhuset til en aktiv formiddag. Aktiviteten skaber glæde hos de ældre beboere, og den er med til at skabe nye sociale relationer blandt dem.
En samtale er ikke bare en samtale – heller ikke i ældreplejen i Aalborg Kommune. Derfor satte Aalborg Kommune i 2022 fokus på at udvikle metoder og værktøjer, som kan sikre professionelle, omsorgsfulde og nærværende samtaler mellem beboere på plejehjem, pårørende og medarbejdere.
Odense Kommune har udviklet en opskriftsamling med velsmagende grønne retter, som er tilpasset produktion i store køkkener i madservice og på plejehjem. I følge køkkenpersonalet i Byens Køkken vælger flere ældre borgere de grønne retter, fordi de ser indbydende ud, smager godt og er mættende.
En arbejdsgruppe i Hjørring Kommune har udarbejdet anbefalinger til, hvordan kommunens 13 ældrecentre kan inddrage beboerne mere i og omkring måltiderne. Arbejdsgruppen har skabt en fælles tilgang, som har styrket erfaringsdeling og inspiration på tværs af ældrecentrene.
Renovering af køkkenalrum med få og enkle greb stimulerer sanserne hos borgere med demens i Odense Kommune. Samtidig øges deres mulighed for at deltage i madlavningen.
Aarhus Kommune har udviklet en pjece, som plejepersonalet bruger til at informere borgerne om, hvorfor de tilbydes månedlig vejning. Informationen er med til at sørge for, at flere borgere nu takker ja til at blive vejet.
Medarbejdere og borgere på plejecentre i Frederiksberg Kommune har udviklet en række nærende og velsmagende mellemmåltider, som ældre borgere godt kan lide og har lyst til at spise.
I Odense Kommune arbejder en diætist systematisk med at vejlede alle nye borgere i madservice og med at udarbejde individuelle forslag til dagens måltider til borgere med risiko for underernæring. Tiltaget virker forebyggende og har givet Odense Kommune en styrket systematik i forhold til opsporing af småtspisende og underernærede borgere.
Synlige og nummererede vægte i muleposer har gjort det let tilgængeligt for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter at veje borgerne i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje. Tiltaget bidrager til øget systematik omkring vejningerne og er med til at begrænse uplanlagt vægttab hos borgerne, da vægttab opdages tidligt.
Plejehjemmet Bolbro i Odense Kommune har i flere år arbejdet målrettet med beboerkonferencen som et redskab til at skabe en værdig og helhedsorienteret ældrepleje. Oplevelsen er at mødeformen både styrker den faglige refleksion og bidrager til større trivsel blandt beboere, medarbejdere og pårørende.