Rehabiliterende madlavning genskaber madlavningsglæden i Silkeborg
Silkeborg Kommune har afprøvet en rehabiliteringsmåltidskasse til borgere, der modtager madservice efter § 83, og som derfor vurderes at have gavn af et rehabiliteringsforløb efter § 83a. Rehabiliteringskassen giver borgeren mulighed for selv at tilberede måltider med hjælp og støtte fra en kommunal rehabiliteringsmedarbejder – og styrker både lyst og selvhjulpenhed i forhold til madlavning.
I Silkeborg Kommune får borgere over 65 år, der er visiteret til madservice efter servicelovens § 83, tilbudt en rehabiliteringskasse fra kommunens madleverandør. Kassen visiteres som et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a.
Kassens indhold
Rehabiliteringskassen er et supplement til borgerens normale madservice og består af tre ingredienser – for eksempel ’æg, tomat og purløg’ eller ’gulerod, æble og spidskål’. Der er udviklet fire rehabiliteringskasser med tre ingredienser i hver, og til hver rehabiliteringskasse er der udviklet et opskriftshæfte med syv til otte opskrifter på forskellige niveauer. De tre ingredienser i rehabiliteringskassen kan tilberedes på forskellige måder, så tilberedningen kan tilpasses den enkelte borgers funktionsniveau.
To ugentlige besøg
Udover rehabiliteringskassen får borgeren to gange om ugen besøg af en rehabiliteringsmedarbejder fra kommunens rehabiliteringsteam (det kan være en ergoterapeut, fysioterapeut eller social- og sundhedshjælper). Medarbejderen hjælper borgeren med at tilberede maden og understøtter borgerens selvhjulpenhed og lyst til madlavning.
Mod på madlavning
Formålet med rehabiliteringskassen er at øge den ældre borgers lyst og evner til at lave mad. For eksempel ved at lære, hvordan man kan halvere en tomat, og derefter ligge den på den flade side for lettere at kunne skære den i skiver. Og hvordan man kan snitte purløg i stedet for at klippe, hvis det er for motorisk svært at styre en saks. Formålet er at koble den rehabiliterende tankegang til madservice, så livskvaliteten øges eller bevares.
Tegn på gode resultater
Rehabiliteringskassen er udviklet som led i et forskningsprojekt for at afprøve nye ideer på ernæringsområdet for ældre. Formålet med forskningsprojektet har ikke været at implementere rehabiliteringskassen i drift, men afprøvningen af kassen viser tegn på gode kvalitative resultater på borgerniveau. I projektet har en rehabiliteringsmedarbejder gennemført interviews samt før- og eftermålinger med de borgere, der takkede ja til at prøve kassen. Dette er blandt andet gjort for at indsamle borgernes oplevelser og erfaringer med rehabilitering via madlavning. Erfaringerne peger på, at kassen bør tilbydes til borgeren før de visiteres til madservice, fordi indsatsen også kan have et mere forebyggende sigte i forhold til borgerens evner og lyst til madlavning. Den viden kan bruges til at kvalificere rehabiliteringskassen, hvis andre kommuner ønsker at implementere den.
Se film om rehabiliteringskassen
Rehabiliteringskassen udrulles i følgende fem faser
Ergoterapeut vurderer borgeren
Ergoterapeuten vurderer, hvilke borgere der allerede modtager madservice, jævnfør servicelovens § 83, og som samtidig kan få gavn af en rehabiliteringskasse. Vurderingen baseres på borgerens potentiale for at forbedre funktionsevnen.
Ergoterapeut kontakter borgeren
Ergoterapeuten ringer til borgeren og fortæller om muligheden for at modtage en rehabiliteringskasse og få støtte til madlavningen af en rehabiliteringsmedarbejder. Borgeren kan takke ja eller nej.
Sundhedskonsulent kontakter madleverandør
Hvis borgeren takker ja, visiteres han eller hun til rehabiliteringskassen som et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a. Rehabiliteringsmedarbejderen informerer, via omsorgssystemet, Det Danske Madhus om, at borgeren har takket ja. Det Danske Madhus registrerer (i deres system), at borgeren skal have rehabiliteringskassen i otte uger frem.
Madleverandør leverer rehabiliteringskassen
Chaufføren leverer to forskellige rehabiliteringskasser ugentligt til borgerens hoveddør. Hver kasse indeholder tre ingredienser samt opskrifter i forskellig sværhedsgrad. Tilberedningen kan tage udgangspunkt i en opskrift, der passer til borgerens ressourcer og funktionsniveau.
Se opskriftshæfte om æg, opskriftshæfte om gulerod, opskriftshæfte om chokolade, opskriftshæfte om appelsin.
Rehabiliteringsarbejder besøger borgeren
Borgeren får besøg af en rehabiliteringsmedarbejder to gange om ugen i en lille time. Det første besøg varetages af en ergoterapeut, som vurderer borgerens funktionsevne med et ergoterapeutisk redskab (AMPS) for at tilrettelægge rehabiliteringen efter borgerens evner. På de efterfølgende besøg hjælper en rehabiliteringsarbejder borgeren med at tilberede maden ved at vise gode greb og måder at gå til madlavningen på.
Der tages udgangspunkt i de opskrifter fra den pågældende kasse, borgeren selv ønsker at lave, så motivationen og lysten understøttes bedst muligt. Rehabiliteringsmedarbejderen har samtidig fokus på, at opskriften matcher borgerens funktionsniveau, så madlavningen bliver en succesoplevelse.
Udviklet i et forskningsprojekt
Rehabiliteringskassen er udviklet og afprøvet som en del af et forskningsprojekt på tværs af tre kommuner og afsluttet i efteråret 2020. Projektet er finansieret af midler fra ’Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem’, som er udmøntet fra Sundheds- og Ældreministeriets satspulje. Københavns Professionshøjskole har været ansvarlige for projektets forskningsdel.
Projektets formål har været at:
Afprøve nye måltider
Udvikle den eksisterende kommunale madservice
Indtænke madservice i kommunens samlede indsats.
Disse tre kommuner har afprøvet forskellige måltidskasser:
Albertslund Kommune: En måltidskasse til borgere i genoptræning
Silkeborg Kommune: En rehabiliteringsmåltidskasse til borgere, der modtager madservice
Vallensbæk Kommune: En døgnmåltidskasse til borgere efter indlæggelse.
Læs mere om måltidskassen til borgere i genoptræning og døgnkassen til borgere efter indlæggelse.
Indholdet og opskrifterne i rehabiliteringskassen er udviklet og afprøvet i samarbejde med Det Danske Madhus og ernæringseksperter fra Københavns Professionshøjskole med speciale i ældreernæring.
Se implementeringskatalog for de tre måltidskasser
Vi ønskede, at borgerne skulle rehabiliteres gennem madlavningen – ambitionen var at styrke borgernes lyst og selvhjulpenhed i forhold til at lave mad, så de kunne genvinde nogle af de funktioner, de havde mistet.
Forbedret funktionsevne og øget livskvalitet
De fleste borgere, der modtog rehabiliteringskassen, har forbedret deres funktionsevne. Cirka halvdelen af borgerne oplever madrelateret livskvalitet ved at træne madlavning.
Rehabiliteringsmedarbejdere oplever, at borgerne sætter stor pris på igen at lave deres egen mad. Nogle borgere har fået ny viden og er blevet inspireret til at lave nye typer mad.
Evalueringen viser, at potentialet er større, hvis kassen tilbydes, før borgeren visiteres til madservice, fordi indsatsen vil have et mere forebyggende sigte i forhold til borgerens evner og lyst til madlavning.
Se Evaluering af de gode madkasser
Gode råd fra Silkeborg Kommune
Vær opmærksom på, at rehabiliteringskassen er særligt god for borgere, der stadig har energi og lyst til madlavning. Den er mindre relevant for meget svækkede borgere.
Sørg for, at opskrifterne er tilpasset borgerens præferencer og nuværende funktionsniveau.
Stil krav til jeres madleverandør, så I kan lave flere individuelle løsninger til gavn for borgerne.
Få eventuelt frivillige med ombord, så de kan tage over, når rehabiliteringsmedarbejderen stopper. Lav eksempelvis madmakkerskaber.
Alle medarbejdere, der indgår i borgerens dagligdag, bør være informeret om, at borgeren modtager rehabiliteringskassen. Hav derfor fokus på at dele information og viden om rehabiliteringskassen.
Casen er udviklet som led i projektet ELDORADO.
FAKTA
Formål
At øge de ældre borgeres lyst og evner til at lave mad.
Tid
En rehabiliteringsmedarbejder bruger cirka 13-14 timer på hver borger. Timerne er fordelt på cirka 1-2 timer til at kontakte og informere borgeren og madleverandøren og cirka 12 timer til at besøge borgeren i løbet af otte uger.
Økonomi
Prisen på en rehabiliteringskasse er cirka 64 kroner per uge per borger, som allerede modtager madservice hos kommunen (transporten er derfor dækket). Dertil kommer lønudgifter til de 13-14 timer, som rehabiliteringsmedarbejderen bruger totalt per borger.
Personale
Et rehabiliteringsteam med tre ergoterapeuter, to fysioterapeuter og en social- og sundhedsassistent varetager arbejdet med kassen, hvor en af ergoterapeuterne vurderer, om borgeren kan få gavn af rehabiliteringskassen samt kontakter og informerer borgeren. Én fra rehabiliteringsteamet besøger efterfølgende borgeren for at hjælpe og understøtte madlavningen.
Download materiale
Implementeringskatalog
Opskriftshæfte til kasse med æg
Opskriftshæfte til kasse med gulerod
Opskriftshæfte til kasse med chokolade
Opskriftshæfte til kasse med appelsin
Evaluering af De Gode Madkasser
