I Roskilde Kommune er madchauffører og plejepersonale blevet uddannet som 'appetitvækkere'. Med rollen følger et ansvar for at skabe bedre måltidsoplevelser og være med til at øge appetitten blandt hjemmeboende borgere, som modtager madservice.
Bløde vaniljekranse, æbleskiver og lagkage. Med opskrifter på bløde snacks skaber plejecenter Blomstergården i Slagelse Kommune hygge til eftermiddagskaffen for borgere med tygge- og synkeproblemer. Opskrifter med modificeret konsistens styrker appetitten og vækker smil hos borgerne.
Nye venskaber, større madglæde og øget livskvalitet. Det er nogle af resultaterne af Vejen Kommunes spisegrupper for hjemmeboende ældre, der mødes om et måltid en gang om måneden hjemme hos en frivillig.
I dette webinar deler bl.a. projektledere og forebyggende medarbejdere ud af deres erfaringer fra projekter, der skal hjælpe med at forebygge og nedbringe ensomhed og mistrivsel blandt ældre.
Et værdigt ældreliv med demens, livsglæde og mest muligt selvbestemmelse – hvordan skaber vi det? Spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt, for 96.000 personer i Danmark har demens, og tallet er stigende. Find viden, anbefalinger og inspiration til en omsorgsfuld ældrepleje for mennesker med demens her.
I Odsherred Kommune kan plejecenterbeboere få noget at spise, lige når det passer dem. Kommunen har nemlig udviklet et kostkoncept, der består af otte daglige måltider og mellemmåltider fordelt over døgnets 24 timer. Konceptet skal imødekomme plejecenterbeboernes individuelle behov og døgnrytmer.
På Nørremøllecentret på Bornholm bliver det almindelige aftensmåltid en gang om måneden udskiftet med en temaften med underholdning og udenlandske retter. De særlige aftener har givet beboerne og deres familier mindeværdige oplevelser sammen.
I Københavns Kommune bliver borgere på plejecentre og på midlertidige døgnophold samt hjemmeboende borgere, der modtager madservice, tilbudt bæredygtigt mad, der både er velsmagende og ligner den mad, som borgerne plejer at spise. Kommunen har udviklet 10 pejlemærker og 350 opskrifter på klimavenlige måltider til ældre borgere, der støtter ledere og medarbejdere i at lave mad, der både er bæredygtigt og indeholder det rette næringsindhold for ældre borgere.
Duften af friskbagt brød spreder sig allerede fra morgenstunden på plejecentrene i Aalborg Kommune. Kommunen har nemlig etableret et centralt bageri, som leverer bake off brød til alle plejecentre. Brød og kager bliver færdigbagt i plejecentrene – tæt på beboerne. Dét vækker beboernes sanser og appetit, så beboerne spiser mere allerede fra morgenstunden af.
Beboere på Plejehjemmet Salem i Gentofte Kommune bliver taget med på madrejser gennem måltider, der vækker ferieminder. De eksotiske madoplevelser skaber dialog og god stemning om måltidet og bidrager til øget appetit og madglæde blandt beboerne.
Middelfart Kommune bruger det digitale screeningsværktøj WIPP-360 til at opspore de borgere, der har allermest brug for en forebyggende indsats. Metoden medvirker til, at kommunen kan udnytte ressourcerne bedst muligt, og samtidig er sundhedskonsulenterne bedre klædt på til at tale med borgeren.
Klar forventningsafstemning og kendte ansigter i personalegruppen skaber sammenhængende forløb for beboere og pårørende på plejecentret Bøgeskovhus, hvor medarbejderne er organiseret i mindre teams.
Hvordan frigiver man mere tid til omsorg, nærvær og pleje i ældreplejen gennem forenkling af dokumentationen? Det undersøgte Sønderborg Kommune i 2021 og 2022.
Tålmodighed er nøglen, når relationer til beboerne skal opbygges på demenscenteret Bryggergården i København. Personalet møder beboerne i det liv, de lever, accepterer beboernes misbrug og gemmer sundhedsfaglige formaninger væk. Beboerne oplever at blive behandlet med værdighed og får hjælp til at leve et liv på egne præmisser.
Gennem fotografier, dagbøger og nedskrevne erindringer fra Københavns Stadsarkiv deler erindringsinteresserede borgere deres livshistorie med hinanden.
Thisted Kommune har taget et skridt ind i fremtidens ældrepleje i et på forsøg at forbedre dokumentationskvaliteten og spare tid. Talegenkendelse er en af de teknologier, der er blevet testet, og resultaterne peger på positive forandringer i arbejdslivet for mange.
Odense Kommune har sat det som mål at få gjort mad, måltider og ernæring til en integreret del af de rehabiliterende borgerforløb. Kommunen har derfor udviklet MåltidsAkademiet, som skal sikre, at medarbejdere tæt på borgerne har kompetencer til at inddrage mad, måltider og ernæring i deres daglige arbejde.
I Glostrup Kommune har ernæringsassistenter leveret mad til hjemmeboende borgere. Det har skabt en tæt relation mellem borgere og ernæringsassistenter, og det har været med til at højne kvaliteten af maden.
Odense Kommune har udviklet bordryttere, som er små skilte med madfortællinger, sange og informationer om fx højtider. Bordrytterne er med til at skabe hyggelige rammer og gode samtaler om middagsbordet på plejecentrene.
I Københavns Kommune er fem plejehjem i gang med at udvikle valgfrie mellemmåltider til beboerne, så de kan få serveret flere små retter ud over de faste hovedmåltider. Den øgede valgfrihed giver beboerne større selvbestemmelse, fordi beboerne selv kan vælge mellem et mindre antal mellemmåltider. Samtidig muliggør ordningen, at beboerne kan spise på tidspunkter, der passer ind i deres døgnrytmer og rutiner.