Nationale kliniske anbefalinger
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske anbefalinger (NKA) på udvalgte områder, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Anbefalingerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle.
Hvad er nationale kliniske anbefalinger?
NKA er målrettede anbefalinger, der typisk omhandler en afgrænset del af et behandlingsforløb. De indeholder konkrete handlingsanvisninger om, hvad der bør gøres i specifikke kliniske situationer, og hvem anbefalingerne er relevante for.
NKA adskiller sig fra de tidligere nationale kliniske retningslinjer (NKR), som ofte dækkede hele patientforløb og indeholdt flere anbefalinger. Hvor NKR typisk bestod af 8-10 anbefalinger, vil en NKA som regel indeholde færre anbefalinger inden for et mere afgrænset område.
Anbefalingerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren.
Hvordan udarbejdes nationale kliniske anbefalinger?
Der opstilles et såkaldt fokuseret spørgsmål, som danner baggrund for en systematisk litteraturgennemgang, hvorefter den valgte litteratur evidensvurderes. På baggrund af evidensvurderingerne udarbejdes anbefalinger for hver af de udvalgte kliniske problemstillinger. Sundhedsstyrelsen bruger GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation), der er et internationalt brugt systematisk og transparent system, til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger.
Læs mere om metode og organisation bag NKA
Hvornår udarbejder Sundhedsstyrelsen nationale kliniske anbefalinger?
Som udgangspunkt er det de faglige selskaber og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, der udarbejder detaljerede kliniske retningslinjer og vejledninger. Sundhedsstyrelsen udarbejder NKA på udvalgte områder (for eksempel særligt komplekse og tværsektorielle områder), hvor der er et særligt behov for en fælles faglig retning fra Sundhedsstyrelsen. Det kan fx være, når der er:
Tvivl om tolkningen af evidensen bag den nuværende indsats
Uenighed om evidensen på tværs af faglige miljøer og/eller patientorganisationer
Betydelig sygdomsbyrde
Varierende praksis i og mellem regioner og kommuner
Afvigelse mellem dansk praksis og international praksis
Mulige indikationsskred
Udviklingen i Sundhedsstyrelsens arbejde
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i perioden 2012-2022 nationale kliniske retningslinjer (NKR), hvor der samlet blev udgivet omkring 600 anbefalinger. Projektet var tidsbegrænset og ved udgangen af 2022 ophørte finansieringen til arbejdet med nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger i denne form.
Det betyder også, at Sundhedsstyrelsen er ved at markere en del af de tidligere NKR og NKA som ’Ikke opdateret’. Det er et udtryk for, at de ikke længere opdateres af Sundhedsstyrelsen.
En ikke opdateret NKR, skal ikke følges fast. Der kan være kommet ny evidens på området, som kan have betydning for anbefalingerne. Det er op til den enkelte aftager af anbefalingerne, f.eks. et fagligt selskab eller en kliniker, at vurdere, om de vil følge anbefalinger, der ikke er opdateret. Sundhedsstyrelsen kan ikke stå inde for, at de pågældende anbefalinger fortsat er et udtryk for den bedste kliniske praksis.
Find nationale kliniske anbefalinger
Nyere og aktuelle NKA findes i dag på de relevante temasider på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Ikke opdaterede NKA og NKR findes under ’udgivelser’.
Her kan du finde anbefalinger inden for specifikke sygdomsområder og indsatser: