Fakta om vaccination

I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret mod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der sammensætter vaccinationsprogrammerne.

Vaccination har udryddet sygdomme som polio og difteri i Danmark - men ikke på verdensplan. For at undgå at sygdommene igen begynder at sprede sig her i landet, er det derfor vigtigt, at en stor andel af befolkningen er vaccineret.

Sådan virker vacciner

Vacciner får kroppen til at danne antistoffer mod den sygdom, man bliver vaccineret imod. Antistofferne sørger for, at kroppen kan huske den virus eller bakterie, der forårsager sygdommen, og derfor er man fremover helt immun over for eller oplever mildere sygdom, hvis man møder den pågældende virus eller bakterie.

Efter vaccination danner man antistoffer på samme måde, som hvis man havde haft sygdommen. Der findes forskellige typer af vacciner. Nogle vacciner er såkaldte levende svækkede vacciner, som indeholder svækkede vira eller bakterier, fx MFR-vaccinen. Andre vacciner kaldes ”dræbte” eller inaktiverede og indeholder dele af dræbte virus eller bakterier. Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampe) eller af viruslignende partikler.

Nogle vacciner indeholder en såkaldt adjuvans, der er et hjælpestof, der gør, at vaccinen virker bedre.

Vacciners effekt

Historiske data viser meget tydeligt, at vacciner har en positiv effekt. Polio eller børnelammelse ramte fx op til 500 børn om året i Danmark, før man indførte vaccination mod sygdommen i 1955.

Få år før vaccinen blev indført – i 1952/53 – havde Danmark oplevet en epidemi af polio, hvor 2.500 blev ramt af sygdommen, og hver 10. af de ramte døde eller fik varige mén. Siden vaccinen blev indført, har vi haft ganske få tilfælde af polio – det seneste var i 1963.

Vaccinationsprogrammet har også stort set udryddet mæslinger i Danmark. Mæslinger er en meget smitsom sygdom og kan i sjældne tilfælde være livstruende. Året inden vaccinen blev indført i 1987, blev over 23.490 danskere syge af mæslinger.

I dag ser vi sjældent mæslinger i Danmark, men på verdensplan er det fortsat en udbredt sygdom, og man kan derfor stadig blive smittet. For at undgå smittespredning er det derfor fortsat vigtigt, at en stor del af den danske befolkning er vaccineret mod mæslinger.

Principper for indførelse af nye vacciner

Indenrigs- og Sundhedsministeren beslutter hvilke sygdomme, der skal vaccineres imod i de danske vaccinationsprogrammer. Beslutningen sker på baggrund af et fagligt grundlag, som Sundhedsstyrelsen udarbejder.

Sundhedsstyrelsen laver løbende vurderinger af, om nye vacciner bør indføres, fx i børnevaccinationsprogrammet. Vurderingen sker på baggrund af en faglig gennemgang, hvor Sundhedsstyrelsen gennemgår og undersøger en række aspekter.

Det gælder blandt andet en undersøgelse af effekter og eventuelle skadevirkninger ved de vacciner, der er tilgængelige mod en given sygdom, målgruppens holdning til at blive vaccineret, fx forældres holdning til at lade deres børn vaccinere, etiske overvejelser og sundhedsøkonomiske konsekvenser.

Når Sundhedsstyrelsen udarbejder en faglig gennemgang af, om en vaccination skal indføres, er det ofte udformet som en Medicinsk Teknologivurdering (MTV). Sundhedsstyrelsen kan også gennemføre en mindre omfattende vurdering af vaccination imod en ny sygdom. I disse tilfælde laves en mini-MTV eller et fagligt grundlag. Dette var bl.a. tilfældet i 2013, hvor Sundhedsstyrelsen lavede en vurdering af vaccination imod meningokok C som en såkaldt mini-MTV.

Læs Mini-MTV vedr. meningokok C

På baggrund af den faglige gennemgang foretager Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i seks principper en samlet vurdering af, om en ny vaccination bør indføres eller ej. I denne vurdering har det særlig betydning, om det er en alvorlig eller hyppig sygdom, der kan forebygges med vaccination.

De seks principper er:

• Alvorlighed og hyppighed af sygdommen
  Sygdommen, der vaccineres imod, skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre, at der indføres en vaccination mod sygdommen i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsens udgangspunkt er, at sygdommen skal være alvorlig for den enkelte og derfor vigtig at forebygge.

• Bred erfaring med vaccinen blandt målgruppen
  Vaccinen skal være afprøvet på større grupper af mennesker for at sikre, at vaccinens virkning samt bivirkning er kendt blandt den relevante målgruppe.

• Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger
  Der skal være tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved at vaccinere for en sygdom klart overstiger risikoen for bivirkninger.

• Målgruppens accept
  Den nye vaccination skal være acceptabel for målgruppen.

• Indpasning i vaccinationsprogrammet
  Den nye vaccination skal kunne indpasses i de eksisterende vaccinationsprogrammer og må ikke påvirke de andre vaccinationer negativt.

• Samfundsøkonomi
  Indførelse af vaccinen skal være samfundsøkonomisk rimeligt. Udgiften til vaccination skal være rimelig, når den sammenholdes med den samfundsmæssige gevinst ved at beskytte mod en given sygdom.

Overvågning af vaccinationsprogrammer

På Statens Serum Institut overvåges tilslutningen til vaccinationsprogrammerne via Det Danske Vaccinationsregister og effekten af vaccination vurderes ved overvågning af de sygdomme, man vaccinerer imod.

Sundhedspersoner er forpligtet til at registrere de vacciner, der gives til borgerne, i Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Vaccinationsovervågning - Statens Serum Institut

Overvågning af bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen overvåger i et internationalt samarbejde bivirkningerne ved vacciner og anden medicin i Danmark. Læger har pligt til at indberette alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger.

Som borger kan du også selv indberette formodede, bivirkninger ved en vaccine. Du kan også finde information om vaccinens indhold og forventede bivirkninger. Du skal kende produktnavnet på den vaccine, du vil undersøge.