Hjælp og støtte til ryge- og nikotinstop
Der findes mange muligheder for at få hjælp til at holde op med at ryge cigaretter eller bruge andre nikotinprodukter.
Hjælp og støtte til ryge- og nikotinstop
Stoplinien er en gratis national telefonrådgivning, der er eksperter i nikotinafvænning. Deres rådgivere besvarer spørgsmål om ryge- og nikotinstop og har overblik over kommunale nikotinstoptilbud.
Kontakt til Stoplinien - sådan gør du:
Ring på telefon 80 31 31 31. Telefonerne er åbne mandag-torsdag fra 10-20 og fredag 10-16. Hvis der er optaget, så læg dit telefonnummer, så bliver du ringet op af en rådgiver.
Send en sms med teksten "rygestop", "snusfri" eller "breakup" til 1231 - så vil du blive ringet op af en rådgiver inden for 1-3 hverdage.
Besøg Stoplinien på stoplinien.dk eller breakup.dk (der er Stopliniens ungeunivers).
Hvis du opsøger hjælp til at stoppe med at bruge tobaks- og nikotinprodukter – enten i form af rådgivning, medicin eller begge dele – har du bedre chancer for at opnå et varigt stop, end hvis du prøver uden hjælp.
Der findes mange måder at få hjælp til ryge- og nikotinstop:
Du kan få et gratis forløb gennem din kommune, som ledes af en uddannet ryge- og nikotinstoprådgiver.
Du kan også kontakte Stoplinien, som er eksperter i ryge- og nikotinstop – se Stopliniens kontaktoplysninger i boksen til højre.
Hvis du foretrækker et digitalt forløb, kan du få støtte via Kræftens Bekæmpelses app: Kvit.
Appen er udviklet af eksperter i ryge- og nikotinstop og hjælper dig gennem dit stopforløb med støtte og gode råd.