I løbet af de næste to uger begynder invitation af de 50-54-årige og de første årgange af de 16-19-årige og de 40-49 årige til vaccination. Udrulningen af vaccinationsplanen er nået til gruppe 10c og 10d.
Anafylaksi er en sjælden, men alvorlig allergisk reaktion. Det er vigtigt, at læger i almen praksis er forberedt på at diagnosticere og behandle anafylaksi. Månedsbladet indeholder denne gang råd om, hvordan det kan gøres.
Siden 2019 har fem kommunale projekter arbejdet med at styrke rehabiliteringen af borgere med kroniske sygdomme gennem større inddragelse og skræddersyede tilbud. Sundhedsstyrelsen har fået projekterne evalueret og deler nu de gode erfaringer.
5 satspuljeprojekter skulle være med til at sikre, at børn og unge med psykiske lidelser – og deres familier – oplevede sammenhængende forløb, lige fra opsporing og udredning til behandling. Projekterne har kørt siden 2018 og er nu blevet evalueret. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen vil bære erfaringerne med videre.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en faglig retningslinje, der beskriver henvisningen af patienter med Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge. Det sker i forbindelse med, at det nu er besluttet, at patienter skal kunne behandles med fokuseret ultralyd i Danmark, i stedet for kun i udlandet.
Sundhedsstyrelsen har gjort status over vaccinationsindsatsen mod COVID-19, der nu har været i gang i godt og vel fem måneder. Lidt over 1,5 million personer har påbegyndt et vaccinationsforløb, hvilket svarer til en fjerdel af befolkningen. Tæt på 900.000 har færdiggjort deres vaccinationsforløb.
Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen. Den bliver opdateret på baggrund af de seneste prognoser og forventede vaccineleverancer fra producenterne.
Sundhedsvæsenet kommer lidt efter lidt tilbage til det normale. Nu kan de yngste børn fra 0 år til og med 6 år ses hos egen læge, hvis de har symptomer, som kan være COVID-19, og der ikke er nogen i den nærmeste familie, der er smittet. Det sker i forbindelse med, at de ’hosteklinikker’, som blev oprettet midlertidigt til at vurdere voksne og børn med symptomer på COVID-19, nu kan nedlægges. I stedet vil flere patienter komme tilbage til deres egen læge i almen praksis – mens andre fortsat vil kunne ses i det regionale sundhedsvæsen.
Vejledningen udspringer af ny lovgivning på strålebeskyttelsesområdet og indeholder anvisninger til, hvordan virksomheder kan efterleve de krav, der blev indført med den nye lovgivning på området.
Sundhedsstyrelsen har gjort endelig status på partnerskabsaftalen om at nedbringe tvang i psykiatrien. Det er ikke lykkedes at nå det fælles mål om at bruge mindre tvang i Danmark.
Resultaterne af det dansk-norske registerstudie er en del af grundlaget for den danske beslutning om at fortsætte det danske vaccinationsprogram mod COVID-19 uden Vaxzevria®, COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca. Studiet viser, at der er en overhyppighed af specifikke bivirkninger, især blodprop i venerne i hjernen, efter vaccination med Vaxzevria®.
Sundhedsstyrelsen har skrevet en pjece, der svarer på nogle af de hyppigste spørgsmål, som danske muslimer kan have til vaccinationer. Pjecen er lavet sammen med en række dansk-muslimske organisationer.
Udrulningen af COVID-19 vaccinationsprogrammet i Danmark går rigtigt godt, og vi har, siden indsatsen gik i gang kort før nytår og frem til nu, vaccineret over én million mennesker med første dosis.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har vurderet, at det er sandsynligt, at COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper (VITT). Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.
Vaccinationsindsatsen mod COVID-19 har nu været i gang i over 4 måneder, og over 1.220.000 personer er blevet vaccineret. Det betyder også, at indsatsen er ved at nå igennem de første 9 ud af 10 målgrupper.
Sundhedsstyrelsen åbner for tilmelding til uddannelsesforløb, hvor kommunerne og ansatte i ældreplejen kan lære at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd og voldsomme episoder ved at styrke borgernes trivsel på plejecentre og i hjemmeplejen.
Sundhedsstyrelsen holder et internationalt videnskabeligt webinar den 29. april 2021 om syndromet ”Vaccine-induceret immun trombotisk trombocytopeni” (VITT). Her skal læger og forskere dele deres viden og overvejelser om det nye syndrom samt diskutere bl.a. epidemiologi, diagnostik og behandling af syndromet.
Sundhedsstyrelsen følger aktiviteten i sundhedsvæsenet under COVID-19 epidemien tæt. Under 2. bølge af epidemien var der et fald i aktiviteten på flere områder, men op til vinterferien i uge 7 begynder aktiviteten gradvist at stige.
Flere og flere bliver vaccineret, og epidemien er under kontrol. Samtidig går vi en varmere årstid i møde. Vi kan derfor mødes med flere mennesker, end vi har været vant til længe. Det er dog stadig vigtigt, at vi ikke ser for mange, derfor anbefaler vi nu, at du holder dig til at mødes med de samme 10 personer ud over dem, du bor sammen med, går på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter med.
Andelen, der angiver, at økonomi er medvirkende årsag til deres ønske om rygestop, er steget fra 2019 til 2020. Det viser nye tal fra undersøgelsen Danskernes Rygevaner 2020, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen har fået gennemført.