Et nyt fagligt grundlag fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal sætte fokus på arbejdet med vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre i almen praksis, svangreomsorgen og sundhedsplejen. Det faglige grundlag følges af en pulje til implementering af indsatser samt et uddannelsesforløb til udvalgt sundhedspersonale. Målet er, at færre skal opleve og leve med vold i familien.
Den 13. maj tiltræder Maria Rasmussen som presseansvarlig i Sundhedsstyrelsen. Maria Rasmussen har mange års erfaring med PR og skal være med til at drive omstillingen af sundheds- og ældreområdet i de kommende år.
Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.
Sundhedsstyrelsen vil igen i år være repræsenteret med en stand på DemensDagene, som løber af stablen den 2.-3. maj i Tivoli Congress Center. I år uddeler vi inspirations- og læringsmaterialer, der kan anvendes i arbejdet med at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
I øjeblikket ses en stigende smitte i samfundet med lussingesyge. For de fleste giver lussingesyge kun mild sygdom, men gravide skal være opmærksomme på smitte.
Isbjerget, Blomsten, Perspektivskifte og Trivselskarret er centrale metoder i Videnscenter for værdig ældreplejes værktøjskasse. Nu har vi udviklet fire korte e-læringsmoduler om dem, som kan bruges af medarbejdere i ældreplejen.
Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper, der kan bruges som et pejlemærke for, hvor længe børn, unge og voksne bør sove. Fx sover hver tredje voksne for lidt, og det samme gælder for to tredjedele af eleverne i 9. klasse.
Der er generelt en høj tilslutning til de forskellige vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet i Danmark, men der er stadig noget at hente for at nå helt i mål med målsætningerne. Det viser årsrapporten for børnevaccinationsprogrammet, som udgives i dag.
Sundhedsstyrelsen sender sammen med Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne en appel til landets gymnasier og erhvervsskoler om at skabe en sundere og mere inkluderende festkultur.
Beboerkonferencen er en metode til at skabe trivsel hos plejehjemsbeboere, men gavner både medarbejdere, beboere og plejehjemmene, konkluderer en ny evaluering fra Rambøll.
I dag uddeler Sundhedsstyrelsen uddannelsespriser til hospitalsafdelinger, der har gjort en særlig indsats for at uddanne speciallæger. Priserne uddeles på årsmødet for inspektorordningen.
I dag offentliggør Sundhedsstyrelsen en pulje, som kan hjælpe regioner til at styrke deres akutberedskab. Puljen slås op som led i udmøntningen af finanslov 2024.
Det er afgørende for succesen af en behandling, at patienten tager sin medicin på den måde, som det er aftalt med lægen. Og det kan have store konsekvenser, hvis det ikke sker. Med dette nummer sætter vi fokus på omfanget og konsekvenserne af problemet, og hvordan man som læge kan støtte patienterne i bedst mulig adhærens.
Efter en offentlig høring er Sundhedsstyrelsen nu klar med en opdateret vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. Vejledningen erstatter vejledning nr. 9259 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.
I løbet af de næste to dage skal medarbejdere fra sundhedsstyrelsen på besøg rundt i landet for at møde forskellige organisationer og samarbejdspartnere på sundheds- og ældreområdet. Målet er at få et bredere billede af de områder, som de sidder med og de udfordringer og styrker, de har.
Sundhedsstyrelsen fortsætter sidste års netværk om nye organiseringsformer og åbner nu for tilmelding til netværksmøder for ledere og medarbejdere fra alle landets kommuner og private leverandører på ældreområdet.
En nylig offentliggjort sundhedsprofil har kastet lys over helbred og trivsel for unge på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Resultaterne er med til at give et mere nuanceret billede af danske unges sundhed.
Hvad har klimaforandringer og sundhed med hinanden og gøre? Og hvordan kan udsving i klimaet påvirke vores liv og helbred i Danmark? Sundhedsstyrelsens udvalg for miljø og sundhed inviterer til temadag den 8. maj 2024. Der er også mulighed for at følge temadagen som webinar.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en bekendtgørelse for en ny specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje. Uddannelsen skal sikre, at akutsygeplejersker der modtager borgere, til akut behandling, har de rette sygeplejefaglige kvalifikationer.
Der er udmeldt en ansøgningspulje til udbredelse af teknologi, der kan styrke brugen af livshistorier på plejehjem. Puljen tager specifikt sigte på mennesker med demens og deres pårørende. Ansøgningsfrist: 10. maj 2024 kl. 12:00.