Stoffer, som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes), kaldes også inhalanter. Ofte bruges helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, der kan indåndes. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling. Snifning af opløsningsmidler er et meget farligt rusmiddel.
Lettilgængelig rådgivning og støtte til børn og unge
Syntetiske cannabinoider er en gruppe af kunstigt fremstillede stoffer, som bl.a. også kaldes ”spice” og syntetisk hash. De sælges ofte i glitrende poser, der får dem til at se mindre farlige ud. Syntetiske cannabinoider er produceret til at ligne cannabis/hash og have omtrent samme virkning. Syntetiske cannabinoider er dog kemisk forskelligt opbygget end de naturlige cannabinoider, som man finder i cannabis. Det har vist sig, at mange syntetiske cannabinoider er langt stærkere (mere potente) end det aktive stof i cannabis (THC). Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end naturligt forekommende cannabis.
Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa og indeholder det aktive stof THC. Cannabisplanten kan bruges til at lave flere former for rusmidler, hvor hash er den mest kendte form. Siden her handler om alle de forskellige rusmidler fra cannabisplanten.
Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten. Planten kommer oprindeligt fra Sydamerika, og de sydamerikanske indianere tyggede cocablade blandt andet for at modvirke træthed og højdesyge. Der findes flere typer kokain, fx ’crack’, og ’freebase’. Under fremstillingen blliver der brugt forskellige kemikalier.
De kaldes ofte bare for "steroider", men steroider kan være mange forskellige ting, og den her type hedder anabole androgene steroider, eller bare Anabole Steroider. De indeholder det mandlige kønshormon, Testosteron, og andre stoffer som minder om testosteron.
Alkoholproblemer derhjemme
Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb, især på større dyr fx heste. Stoffet virker også bedøvende på mennesker, men da det giver forholdsvis kraftige hallucinogene virkninger, bruges det sjældent. Ketamin bliver netop brugt som et rusmiddel på grund af dets hallucinogene effekt.
Afliv myter og fordomme
Cigaretter indeholder bl.a. nikotin, som er en yderst afhængighedsskabende nervegift, der kan skade hjernens udvikling hos børn og unge. Cigaretrøg indeholder desuden over 4.000 stoffer og kemiske forbindelser, herunder tjære og kulilte (der bl.a. hæmmer blodets evne til at transportere ilt), samt forskellige metaller (fx cadmium, bly og kviksølv).