Engelsk

Spørgsmål og svar om ny coronavirus

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om udbrud af lunge­betændelse med ny type coronavirus (COVID-19).

Spørgsmål og svar er baseret på den nuværende viden. Da situationen omkring ny coronavirus hele tiden udvikler sig, opdateres siden løbende.

Opdateret 27. februar 18:24

Forebyg smitte fra coronavirus

  • God håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen
Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte. 

 

Hent plakat til print: 

 

Dansk version

 

English version 

Symptomer på Coronavirus (COVID-19)

Hvis du bliver syg

Får du symptomer på sygdom (feber, tør hoste eller vejrtrækningsbesvær) 14 dage efter hjemkomst fra udlandsrejser, er det vigtigt, at du ringer til lægen, inden du møder op.

Uden for åbningstider skal du ringe til lægevagten i din region.

Se telefonnumre

Spørgsmål og svar

1. Hvad er coronavirus og COVID-19?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. WHO har den 11. februar 2020 meldt ud, at den ny coronavirus sygdom har fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Det første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019. De smittede har haft symptomer på lungebetændelse: feber, tør hoste, i nogle tilfælde besværet vejrtrækning og tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder. Der har dog også været påvist smitte med ny coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer. 

Læs mere om coronavirus hos Statens Serum Institut

2. Hvor alvorlig er COVID-19?

På nuværende tidspunkt, beskriver WHO, at COVID-19 i 80 % af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, mens 15 % bliver så syge, at de må indlægges på sygehus.

Yderligere 5 % bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendigt.

Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede. 

3. Hvor er udbruddet?

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, der havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan i Kina, hvor der blev solgt fisk, men også levende vildt og opdrættede dyr. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.

De første syge er formodentligt blevet smittet ved kontakt til inficerede dyr. Der er efterfølgende blevet påvist ny coronavirus i prøver fra markedet, men smittekilden er endnu ikke identificeret. Udbruddet spredes nu via person-til-person.

Det er påvist smittekæder i en række andre lande end Kina, herunder også i Italien og Tyskland og enkelte tilfælde i en række lande inkl. Danmark. 

Antallet af nye tilfælde opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.

 

4. Hvordan smitter det?

Udbruddet spreder sig ved person-til-person smitte. Der er set smitte til sundhedspersoner og smitte mellem familiemedlemmer og til andre kontakter.

Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS-CoV og MERS-CoV, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge personer. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved indirekte kontakt (sekret fra hænder).

Det er endnu ikke helt afklaret, hvorvidt smittede kan smitte andre hvis man ikke selv har tegn på sygdom i luftvejene med fx hoste, åndenød og feber, men undersøgelser peger på, at det er personer med tegn på sygdom i luftvejene, der er årsag til langt størstedelen af nye tilfælde.

5. Risiko for smitte i Danmark?

Danmark har nu konstateret et enkelt importeret tilfælde af ny coronavirus, som er håndteret efter de gældende retningslinjer.

Risikoen for større smittespredning i Danmark vurderes dog fortsat at være lav, da det danske sundhedsvæsen er godt rustet og trænet i at håndtere patienter med mistanke om eller bekræftet smitsom sygdom. 

 

6. Er der særlige forhold for ældre og personer med kronisk sygdom?

De foreløbige opgørelser viser, at ældre og borgere med kronisk sygdom med f.eks. hjerte-karsygdom, sukkersyge, kroniske lunge- eller luftvejssygdomme eller kræftsygdom kan have en forøget risiko for at blive syg på grund af ny coronavirus.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at ny coronavirus er farligere for ældre og kronisk syge end de fleste andre virus-infektioner, som f.eks. influenza.

Det er dog en god idé at forebygge smitte ved at følge almindelige hygiejneråd med god håndhygiejne, host og nys i ærmet og at holde afstand til synligt syge personer.

Vi anbefaler ikke generelt, at raske anvender ansigtsmasker eller værnemidler i det offentlige rum.

 

7. Er der særlige forhold for gravide og ammende?

Der er begrænset viden om, hvordan coronavirus påvirker graviditet og amning. Andre, lignende typer af virus såsom influenza, er dog forbundet med en generelt forhøjet risiko for infektion hos gravide. Man har ikke set overførsel af virus fra moder til det ufødte barn, og man har heller ikke set udskillelse af virus i brystmælken under amning.

Det er derfor en god idé at forebygge smitte ved at følge almindelige hygiejneråd med god håndhygiejne, host og nys i ærmet og at holde afstand til synligt syge personer. under eksempelvis rejseaktivitet. Vi anbefaler ikke, at raske anvender ansigtsmasker eller værnemidler i det offentlige rum.

 

8. Er der særlige forhold for børn?

Der er ikke påvist øget risiko for alvorlig sygdom blandt børn og unge, der smittes med nyt coronavirus, og der er samlet set en lav frekvens af børn og unge, der smittes med coronavirus.

Ud fra den viden man har ind til nu, tyder det på, at langt de fleste børn og unge har et mildt forløb af sygdommen.

9. Undersøgelse, behandling og vaccine

Ny coronavirus kan påvises i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje. Behov for undersøgelse vurderes af læger med speciale i infektionssygdomme, og analysen gennemføres kun hos patienter, der har tegn på sygdom i luftvejene, og hvor der er grund til at mistænke, at personen kan være smittet med COVID-19. 

Der findes ingen specifik behandling for infektion med ny coronavirus. Personer med COVID-19 kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne. 

Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod COVID-19.

10. Hvad gør de danske sundhedsmyndigheder?

Sundhedsstyrelsen koordinerer beredskabet tæt med sygehuse, ambulancetjenester og praktiserende læger.

Beredskabet justeres løbende, efterhånden som situationen ændrer sig.

Statens Serum Institut har et beredskab, så man meget hurtigt kan undersøge prøver for den nye virus, og overvåger løbende internationale sundhedsmyndigheders rapportering af sygdomstilfælde.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut følger udviklingen tæt og er i løbende kontakt med øvrige danske og udenlandske myndigheder.

Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende retningslinjerne for håndtering af coronavirus, som beskriver, hvordan det danske sundhedsvæsen skal håndtere personer, som mistænkes for at være smittet med COVID-19.

11. Hvad gør de danske sundhedsmyndigheder, når der kommer et tilfælde af COVID-19 i Danmark?

Ved et tilfælde af COVID-19 i Danmark, vil sundhedsmyndighederne have stort fokus på at inddæmme smitten. Dette gøres ved hurtigt at diagnosticere COVID-19, samtidig med, at der iværksættes intensiv opsporing og håndtering af personer, der har haft tæt kontakt med den smittede.

Ved mistanke eller bekræftet tilfælde af COVID-19 hos en patient, vil patienten blive indlagt på en enestue i isolation, på et af seks hospitaler som Sundhedsstyrelsen har godkendt, til at kunne håndtere personer, der er i mistanke om at være smittet med COVID-19. Dette gøres for at undgå eventuel smittespredning til andre patienter på hospitalet.

Hvis den smittede ikke er særlig syg, kan man i stedet anvende såkaldt hjemmeisolation, hvor den smittede opholder sig hjemme med kontakt til sundhedsfagligt personale. 

Hvis COVID-19 bekræftes hos en flypassager, kontaktes de relevante medpassagerer samt flypersonale, for at kunne opspore personer, som den smittede har været i tæt kontakt med. 

Sundhedsmyndighederne i Danmark vurderer fortsat, at risikoen for større smittespredning i Danmark er lav, da det danske sundhedsvæsen er godt rustet og trænet i at håndtere patienter med mistanke om eller bekræftet smitsom sygdom.

12. Skal man tage særlige forholdsregler ved kontakt med personer, der har rejst i områder med smitte?

Nej, man skal ikke tage særlige forholdsregler over for personer, der har rejst i områder med smitte. Der er heller ikke særlige forholdsregler for borgere, der har kontakt med tilrejsende fra områder med smitte. De fleste rejsende, der har opholdt sig i de områder, hvor der er konstateret smitte med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte og dermed for at smitte andre.

Sundhedsmyndighederne i Danmark anvender ikke rutinemæssigt karantæne over for personer, der er hjemvendt fra udlandsrejser. Karantæne og andre lignende tiltag vil kun blive sat i værk over for personer, der, på baggrund af en individuel vurdering, anses for at være i høj risiko for smitte.

Personer, som udvikler tegn på sygdom i luftvejene med fx hoste, åndenød og feber i løbet af de første 14 dage efter hjemkomst fra Kina, bør ringe til egen læge.

Du kan se, hvilke områder, det aktuelt drejer sig om på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet. Det samme gælder, hvis du selv udvikler symptomer OG har været i kontakt med en smittet eller formodet smittet.

13. Skal man bruge mundbind/masker i fx lufthavne og på rejser?

Nej der ingen grund til at bruge mundbind, når man fx er i en lufthavn eller rejser, da der er intet, der tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske reelt har en effekt på smittespredningen

Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:

  • God håndhygiejne – primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer der har tegn på forkølelse og/eller luftvejsinfektion 
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen

Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte.

14. Kan man tage på arbejde efter en rejse til områder, hvor der er set smitte med ny coronavirus?

De fleste rejsende, der har opholdt sig i områder med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte. Der er derfor ingen grund til at frygte smitte hos raske personer.

Det betyder generelt, at man efter hjemrejsen kan gå på arbejde, i skole og børneinstitution som vanligt.

15. Hvorfor bruger sundhedspersonale store dragter, masker og beskyttelsesbriller?

Sundhedspersonalet skal undersøge, behandle og pleje de muligt smittede patienter så godt, som det overhovedet er muligt. Derfor kan de komme i tæt kontakt med patienten, og med dennes sekret fra luftvejene (hoste, opspyt) og lignende. Ved en sådan tæt, langvarig og gentagen kontakt er der høj risiko for smitte. 

Med beskyttelsesudstyret forebygges både smitte til det enkelte personalemedlem, videresmitte til andre patienter og personale, og at sundhedspersonalet efter arbejde tager smitte med hjem til familie og venner.

16. Er der noget jeg skal overveje, inden jeg rejser på ferie?

Hvis du skal på ferie uden for Danmark, er det altid en god ide at orientere sig i Udenrigsministeriets rejsevejledning og følge de råd, som fremgår her. Når du følger disse råd, kan du godt rejse på ferie.

Følg med på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejsevejledninger

17. Skal man undersøges, hvis man kommer fra områder, hvor der er set smitte med ny coronavirus?

Man skal kun undersøges, hvis man har tegn på sygdom i luftvejene, med fx hoste, åndenød og feber, og enten har været i områder med smitte, eller hvis man har symptomer og har haft kontakt med en person, der er mistænkt for eller har fået påvist COVID-19.

Personer uden tegn på sygdom i luftvejene, med fx hoste, åndenød og feber, skal ikke undersøges for smitte med COVID-19.

18. Er der særlige forholdsregler under rejser til Kina eller andre lande?

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Kina.

Udenrigsministeriet fraråder desuden alle rejser til Hubei-provinsen, på grund af afledte tiltag og rejserestriktioner, som de kinesiske myndigheder har indført, som følge af udbruddet af COVID-19 i byen Wuhan.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at man også kan være i risiko for smitte uden for provinsen Hubei.

Sundhedsvæsenet i lande med mange smittede kan komme under yderligere pres, hvilket vil gøre det sværere at få adgang til hospitaler og lægehjælp. Samtidig kan andre tiltag, heriblandt screeninger og karantænekrav, besværliggøre rejser til/fra lande med mange smittede. 

Skal du rejse til omkringliggende lande i regionen, f.eks. Thailand, eller andre lande med lokale udbrud af COVID-19, herunder Italien, er der ingen restriktioner. Vi anbefaler dog, at du holder dig opdateret om udviklingen via Udenrigsministeriets rejsevejledninger samt via de lokale sundhedsmyndigheder og nyhedsmedierne.

Her fremgår en række generelle forholdsregler du selv kan være opmærksom på, hvis du vil nedsætte risiko for smitte:

  • At vaske hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit.
  • At sikre god fødevarehygiejne
  • At undgå kontakt med levende og døde dyr, bl.a. på madmarkeder
  • At undgå tæt kontakt med syge personer med symptomer fra luftvejene (hoste og opspyt)
  • At undersøge forholdene i sundhedsvæsenet i det land, du skal rejse til, for eksempel gennem lokale forretningskontakter, venner eller familierelationer
  • At sørge for, at din rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. Dermed mindsker du risikoen for at blive udsat for smitte på lokale klinikker eller sygehuse.

19. Hvad skal jeg være opmærksom på efter hjemkomst fra områder, hvor der er set smitte med ny coronavirus?

De fleste rejsende, der har opholdt sig i områder med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte. Hvis du bliver syg, kan det skyldes meget andet end COVID-19.

Hvis du har været i områder med smitte, skal du være opmærksom på, om du udvikler tegn på sygdom i luftvejene med feber, hoste eller åndenød inden for 14 dage efter hjemkomst. Sker dette så bliv hjemme og ring til din læge, vagtlæge eller Akuttelefonen. Husk at oplyse, at du har været i område med smitte.

Inden du tager til læge eller sygehus er det vigtigt at du ringer i forvejen, så sundhedspersonalet kan tage de nødvendige forholdsregler i forhold til smittebeskyttelse.

20. Kan jeg være smittet med ny coronavirus på flyet?

Hvis myndighederne i det land, hvor flyet er landet, får oplysninger om sygdom med COVID-19 hos en passager, vil de sikre kontakt til de medpassagerer, der kan have været udsat for smitte.

21. Kontakt med rejsende, bagage og pakker, fx i lufthavnen

Arbejder du i lufthavnen, eller på anden måde med rejsende, er der ikke umiddelbart grund til særlige forholdsregler. Oplever du, at en rejsende har symptomer, skal du følge disse forholdsregler:  

  • At undgå tæt kontakt med syge personer med tegn på sygdom i luftvejene fx hoste og åndenød
  • At undgå kontakt med personer med feber
  • At vaske hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit.
 

22. Kontakt med ting (tøj, legetøj, sko m.v.) og tilhørende emballage sendt fra område med smitte, som fx Kina

Coronavirus vil ikke overleve længe på overflader. Der er derfor ingen reel risiko for smitte via pakker og bagage, som har været undervejs i flere dage og ved meget svingende temperaturer. Der er derfor ingen grund til at frygte smitte via bagage og pakker.

23. Hvornår sættes personer i karantæne?

Sundhedsmyndighederne i Danmark anbefaler ikke karantæne til personer, som er hjemvendt fra rejse eller ophold i områder med smitte og som ikke har tegn på sygdom. Det skyldes, at de fleste rejsende har meget lille risiko for at have været udsat for smitte, og dermed er risikoen for at smitte andre også meget lille.

I stedet opfordres borgere, der er hjemvendt fra en rejse til et område med smitte, til at være opmærksom på tegn på sygdom i luftvejene, og til at tage telefonisk kontakt til en læge, vagtlæge eller Akuttelefon, hvis der, indenfor 14 dage efter hjemkomst, opstår tegn på sygdom.

Karantæne anvendes, hvis man efter en grundig og konkret vurdering af den enkelte, vurderer at der er tale om høj risiko for, at den pågældende kan være udsat for smitte. Karantæne efter en individuel vurdering er både mere sikkert for samfundet, og rimeligt for den enkelte.

Ved hjemmekarantæne laver Styrelsen for Patientsikkerhed en aftale med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Styrelsen for Patientsikkerhed sørger for at sundhedspersonale er i daglig kontakt med personer i hjemmekarantæne. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler.

Personer, der er i hjemmekarantæne instrueres i at måle deres temperatur to gange dagligt. Hvis de får tegn på sygdom i luftvejene med f.eks. feber, hoste og åndenød, så skal de straks selvisolere sig (f.eks. ved at lukke sig inde i et rum i huset) og ringe til infektionsmedicinsk læge, som så vurderer om der er behov for indlæggelse på isolationsstue.

24. Hvad sker der, hvis et stort antal personer skal i karantæne i Danmark?

Hvis situationen udvikler sig, og det vurderes, at et stort antal mennesker har været i høj risiko for smitte med COVID-19, kan regionernes karantæneplaner tages i brug. Alle regionerne har en karantæneplan, som kan iværksættes ved behov.

Ved et færre antal personer, der vurderes at skulle i karantæne, kan der benyttes hjemmekarantæne. Det kan du læse mere om i spørgsmål 23.

 

Hotline

Du kan få generel vejledning hos Sundhedsstyrelsens hotline på tlf. 72 22 74 59.

 

Opkald bliver besvaret mandag - fredag 8.30 - 15.30.

 

Har du brug for rådgivning vedrørende konkret tilfælde af sygdom hos fx dig selv eller et familiemedlem, skal du kontakte egen læge.

 

For rejsevejledning henvises til Udenrigsministeriets hjemmeside

 

Er du praktiserende læge med behov for rådgivning om konkrete tilfælde, skal du kontakte infektionsmedicinsk bagvagt eller evt. Statens Serum Institut.

Opdateret 27 FEB 2020

Video om coronavirus

Få nyheder om ny coronavirus i din indbakke