Antipsykotika og demens
Mennesker med demens bruger deres adfærd til at kommunikere med. Adfærdsændringer kan derfor være tegn på uopfyldte psykologiske og sociale behov eller somatisk sygdom fx smerte, infektion eller bivirkninger ved medicin.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin ved adfærdsændringer, da effekten er beskeden, og der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.
Omsorg og non-farmakologiske interventioner i stedet for antipsykotisk medicin
I stedet for at behandle mennesker med demens med antipsykotisk medicin bør man som sundheds- og plejepersonale foretage en systematisk analyse af årsagerne til den adfærd, man ønsker at afhjælpe, og igangsætte en struktureret og målrettet indsats for at styrke trivslen hos patienten.
Indsatsen kan bestå af specifikke psykosociale og non-farmakologiske interventioner, der tager udgangspunkt i personen med demens ressourcer, behov og interesser samt aktiv inddragelse i aktiviteten.
Fagpersoner kan med fordel dele viden om personen med demens på tværs af sektorer og derved styrke kvaliteten af indsatsen.
Viden om bivirkninger og alternativer til antipsykotika
Der er risiko for alvorlige bivirkninger ved behandling med antipsykotika for mennesker med demens, og medicinen kan gøre det endnu sværere for mennesker med demens at kommunikere, hvordan de har det.
Pernille Hølmkjær, læge og ph.d., fortæller om bivirkningerne ved antipsykotika til mennesker med demens og om personcentreret omsorg som alternativ til antipsykotisk medicin.
Behandling med patienten i centrum
Når man tilrettelægger behandling og pleje af mennesker med demens, er det afgørende, at man som fagperson tager udgangspunkt i patientens livshistorie, personlige præferencer og værdier samt fysiologiske og psykologiske behov.
Martin Schultz, cheflæge og forperson for Dansk Selskab for Geriatri, fortæller, hvordan man kan sætte patienten og dennes trivsel i centrum for behandlingen.
Godt at vide
Bivirkninger ved behandling med antipsykotika hos patienter med demens
Sedation, svimmelhed, sløvhed, konfusion, faldtendens
Ekstrapyramidale symptomer, bevæge- og gangforstyrrelser
Antikolinerge (Obstipation, kvalme, opkast og urinretension, defokuseret syn, store pupiller)
Arytmi, ortostatisk hypotension
Dyb venetrombose, lungeemboli, apopleksi
Delirøs tilstand
Dysfagi
Øget dødelighed
Systematisk årsagsanalyse ved adfærdsændringer
For at kunne hjælpe patienten med demens bedst muligt, er det vigtigt at afdække årsagen til den adfærd, man vil afhjælpe eller behandle.
Forud for medicinsk behandling bør man som læge igangsætte en systematisk årsagsanalyse og spørge ind til fund ved den systematiske årsagsanalyse herunder:
Udelukke somatiske årsager (evt. ved konsultation/sygebesøg)
Få en redegørelse for, hvilke non-farmakologiske indsatser der har været afprøvet
Få indblik i døgnrytmeskema (intensitet, hyppighed for adfærden og tidspunkt på døgnet)
Få dokumentation for fx døgnplejeplan og/eller socialpædagogiske handleplaner
Behandling af patienter med demens på hospital
For at forebygge utryghed og uro hos patienter med demens bør der fra starten af en indlæggelse være fokus på at dække patientens basale behov, og på at iværksætte non-farmakologiske interventioner ud fra en individuel vurdering og med evt. inddragelse af pårørende.
Non-farmakologiske interventioner kan fx være:
Kort ventetid og færrest mulige skift.
Rolige omgivelser gerne enestue.
Medarbejderkontinuitet med fokus på at skabe gode relationer.
Tydelig kommunikation med få ord, korte sætninger og tydeligt kropssprog.
Individuelt tilpassede tilbud om sansestimuli eller beskæftigelse i form af musikpude, tyngdedyne, dyb trykmassage, sansebolde, snacks, puslespil, fotobøger, krydsord m.m.
Samarbejde med pårørende, for at få viden om patienten.
7 råd til god kommunikation med patienter med demens
Skab kontakt med patienten før undersøgelse/behandling/pleje – og undervejs i opgaven
Brug et tydeligt kropssprog
Vær rolig og tålmodig
Formulér dig konkret og enkelt
Anerkend patientens oplevelser
Evt. afled patienten
Afrund kontakten tydeligt
Behandling af patienter med demens med antipsykotika i særlige tilfælde
Antipsykotisk medicin kan i få og akutte tilfælde gives til patienter med demens, hvis personen fx er voldsomt forpint eller til skade for sig selv eller andre.
I så fald skal det gives i lavest mulige dosis i kortest mulig tid, og der skal fastsættes dato for revurdering eller seponering og udarbejdes plan for, hvilke non-farmakologiske indsatser, der skal afprøves.
