Hvordan frigiver man mere tid til omsorg, nærvær og pleje i ældreplejen gennem forenkling af dokumentationen? Det undersøgte Sønderborg Kommune i 2021 og 2022.
På plejecentrene i Lejre Kommune har man indført et fælles koncept for den gode indflytning, hvor personalet ved hjælp af et dialogværktøj får spurgt systematisk ind til borgerens og de pårørendes vaner, ønsker og livshistorie ved en indflytningssamtale. Målet er at fremme borgerens trivsel og inkludere de pårørende helt fra starten, og konceptet er en del af en samlet, systematisk socialpædagogisk indsats, der skal fremme en mere personcentreret tilgang på plejecentrene.
Middelfart Kommune bruger det digitale screeningsværktøj WIPP-360 til at opspore de borgere, der har allermest brug for en forebyggende indsats. Metoden medvirker til, at kommunen kan udnytte ressourcerne bedst muligt, og samtidig er sundhedskonsulenterne bedre klædt på til at tale med borgeren.
Ældrereformen lægger op til at styrke civilsamfundets rolle, og i Vejle Kommune arbejder man allerede strategisk med at organisere samspillet mellem kommune og civilsamfund. Et samarbejde, der kræver ledelsesmæssig prioritering, spandevis af kaffe, og et helt særligt mindset hos kommunens medarbejdere, hvis det skal lykkes.
Underernæring er en udfordring for ældres helbred og livskvalitet. Derfor er plejepersonalet i Odense Kommune blevet undervist i at ernæringsvurdere borgere, så underernæring opdages tidligt.
På Havebæk Plejecenter i Odense Kommune er en såkaldt masterchef ansvarlig for de fælles måltider i caféen. Masterchefen er udnævnt af ledelsen til at sikre gode og hyggelige rammer om måltidet. Ordningen har ført til større deltagelse i fællesspisningerne, mere ro og socialt samvær blandt beboerne.
Film fra Sundhedsstyrelsens netværksdage om rehabiliteringsforløb på ældreområdet.
Københavns Kommune bruger BPSD-metoden til at forebygge og handle på mistrivselssymptomer hos borgere med demens eller demenslignende symptomer. Metoden hjælper personalet til systematisk og fagligt at afdække borgerens adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner, så der kan iværksættes en målrettet indsats til den enkelte borger.
I Københavns Kommune er fem plejehjem i gang med at udvikle valgfrie mellemmåltider til beboerne, så de kan få serveret flere små retter ud over de faste hovedmåltider. Den øgede valgfrihed giver beboerne større selvbestemmelse, fordi beboerne selv kan vælge mellem et mindre antal mellemmåltider. Samtidig muliggør ordningen, at beboerne kan spise på tidspunkter, der passer ind i deres døgnrytmer og rutiner.
På Plejecenter Smedegade i Slagelse blev samarbejdet med pårørende sat øverst på dagsordenen i bl.a. MED-udvalg og på TRIO-møder. Det øgede fokus førte til klarere kommunikation og tydeligere forventningsafstemning med borgernes nærmeste, hvilket har resulteret i forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne.
Thisted Kommune har taget et skridt ind i fremtidens ældrepleje i et på forsøg at forbedre dokumentationskvaliteten og spare tid. Talegenkendelse er en af de teknologier, der er blevet testet, og resultaterne peger på positive forandringer i arbejdslivet for mange.
Alt for mange ældre mennesker med demens får antipsykotisk medicin. Se her et webinar om, hvordan du kan være med til at mindske forbruget af antipsykotisk medicin i ældreplejen.
Som led i den nationale demenshandleplan har Sundhedsstyrelsen udviklet en guide til træning og aktivitet for mennesker med demens.
Madservice Aalborg har udviklet kager og desserter til en kræsepose, som tilbydes ældre, småtspisende borgere. Kræseposen øger borgernes energi- og proteinindtag og giver overskud til de daglige gøremål.
Albertslund Kommune har sat fokus på ernæringsindsatsen på plejecentrene. Ved at ansætte kostansvarlige medarbejdere vil de sikre, at beboerne tilbydes en appetitlig og næringsrigtig kost.
Vordingborg Kommune har sat fokus på kost til borgere med tygge- og synkebesvær. Ved at udskifte den færdigfabrikerede kost med mad lavet fra bunden har de skabt større madglæde og øget appetitten hos borgerne.
Beboerkonferencen er en systematisk mødeform, hvor ledere og medarbejdere mødes for at blive klogere på en borger ved sammen at fortælle, lytte og reflektere gennem en struktureret proces.
På Krogstenshave Plejecenter i Hvidovre Kommune går otte beboere og seks børn fra den lokale børnehave til kor sammen hver onsdag. Koret giver beboerne et meningsfuldt fællesskab, oplevelser i hverdagen og bekæmper ensomhed.
Pårørende-monopolet bestående af fire praksiseksperter svarer på de dilemmaer og udfordringer med relation til emnet pårørende, som på forhånd er blevet sendt ind til Sundhedsstyrelsen.
Ældre beboere på plejecentre i Horsens Kommune får besøg af skoleelever om eftermiddagen efter skoletid. Det skaber livsglæde og trivsel hos beboerne og motiverer dem til nye aktiviteter og samtaler. Ordningen er med til at åbne plejecenteret op over for lokalsamfundet og skaber møder på tværs af generationer.