Vejen Kommunes Madservice har indført et system, så borgerne selv kan bestemme, hvad ugens menu skal bestå af. Medbestemmelsen har styrket deres livskvalitet og madoplevelse.
I Horsens Kommune er et elektronisk kostkort til bestilling af mad blevet integreret i borgernes omsorgsjournal. Kostkortet har sikret, at borgere med særlige behov får mad med den rette konsistens.
Den månedlige buffet på Meta Mariehjemmet i Vejle Kommune har styrket borgernes valgfrihed og selvbestemmelse – og de forskellige retter på buffeten har fået dem til at spise mere.
Hvad er dysfagi, og hvordan kan plejepersonale hjælpe borgere med dysfagi? Det er nogle af de spørgsmål, som medarbejdere i Hillerød Kommune kan få svar på via ”Dysfagiværktøjskassen” som er et online redskab med information om dysfagi.
I denne korte film kan du lytte til forskellige perspektiver på, hvad der er vigtigt i et værdigt ældreliv.
Faxe Kommune har systematisk fokus på de pårørende i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, og det har ført til, at langt flere får rådgivning og hjælp til at undgå fx mistrivsel eller ensomhed.
Få helt konkrete eksempler på, hvordan andre kommuner arbejder med at inddrage pårørende på dette webinar.
Hvordan giver man beboere og pårørende indflydelse på plejecenterets hverdag og fremtid? I Holstebro Kommune tager man udgangspunkt i en række erfaringer og overvejelser, når man indfører en ny bestyrelsesmodel på kommunens plejecentre.
I Odense Kommune er mindst 60 procent af fødevareforbruget omlagt til økologi. Odense Kommunes madservice, Byens Køkken, leverer nu retter med økologiske råvarer, udvalgt efter sæsonen og lavet fra bunden. Det har skabt faglig stolthed hos personalet.
Vallensbæk Kommune har afprøvet en døgnkasse til borgere, der udskrives efter indlæggelse på hospital eller døgnrehabilitering. Døgnkassen dækker borgerens ernæringsbehov og forebygger på den måde uhensigtsmæssige vægt- og/eller funktionstab.
I Varde Kommune satte et plejehjem, i forbindelse med ernæringsugen, fokus på mælkens gode næringsstoffer, og på at plejecentrerenes beboere skulle tilbydes mælk til måltiderne. Plejepersonalet fik viden om de gode egenskaber ved mælk gennem informationsmaterialer, og beboerne blev tilbudt smagsprøver på forskellige typer af mælk, hvilket var med til at skabe en dialog.
På Solhavecenteret i Faxe Kommune skiftes beboerne til at være månedens kok – og dermed bestemme menuen til ét måltid. Beboeren deltager også i forberedelsen af måltidet og præsenterer menuen for de andre beboere på plejecenteret. Initiativet styrker beboernes værdighed, identitet og medbestemmelse i hverdagen.
Rosenlunden Plejecenter i Ringkøbing-Skjern Kommune skaber gode rammer for beboernes måltider ved hjælp af to konkrete redskaber. Plejepersonalet oplever, at redskaberne skaber et fælles sprog for måltiderne, der fremmer nærværet til gavn for beboerne.
I Frederikshavn Kommune får alle KOL-borgere i rehabiliteringsforløb en individualiseret diætistvejledning for at optimere protein- og energiindtag. Det har sammen med et stort tværfagligt fokus givet borgerne mere energi og et større udbytte af rehabiliteringsforløbet.
I Slagelse Kommune vælger beboere på Blomstergården selv, hvad de vil spise til aftensmad. Plejepersonalet inddrager beboerne i madbestillingen og spørger dem om deres madønsker. Det øger beboernes selvbestemmelse og fremmer deres værdighed, da de føler sig både hørt og inddraget.
I Randers Kommune afholder den selvejende institution Randers Kloster fællesspisninger for beboere i ældreboliger. Det har gjort plads til socialt samvær og skabt fællesskab.
En visuel arbejdsbeskrivelse systematiserer opsporingen af borgere, der er i risiko for uplanlagt vægttab, i Sønderborg Kommune. Arbejdsbeskrivelsen giver social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker viden om mulige handlinger og er blevet et uundværligt arbejdsredskab, der effektiviserer arbejdsgange.