ABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed er en sundhedsfremmende indsats, der retter sig mod hele befolkningen.
ABC for mental sundhed er baseret på forskning og inspireret af den australske indsata Act-Belong-Commit, som på dansk er oversat til:
Gør noget aktivt
Der er mange måder at holde sig aktiv på, fx fysisk, mentalt, socialt og spirituelt; Gå en tur, læg puslespil, læs en bog osv.
Gør noget sammen
Sociale relationer er vigtige for mental sundhed; Hold kontakten med venner, familie og naboer.
Gør noget meningsfuldt
Aktivitet må opleves meningsfuld; Engagér dig i en hobby, lær noget nyt, bliv frivillig etc.
Mental sundhed spiller en vigtig rolle for vores trivsel og helbred hele livet, fx for vores evne til at udvikle os, gennemføre en uddannelse, opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet og for et godt ældreliv. Mental sundhed er derfor vigtig i sig selv og noget, som vi må træne og vedligeholde hele livet ligesom vores fysiske sundhed.
ABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed er et tværfagligt og tværsektorielt partnerskab, som ledes af Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Ved 10-års plan for en stærkere psykiatri i 2025 blev der afsat midler til at fortsætte denne indsats, der begyndte i 2014. ABC for mental sundhed vil derfor fra 2027 og frem fortsat arbejde med fremme af hele befolkningens mentale sundhed.