Gå til hovedindhold

De syv lægeroller

De syv lægeroller har siden 2004 udgjort en fælles ramme for de kompetencer, som læger skal udvikle gennem den lægelige videreuddannelse. Lægerollerne indgår i specialernes målbeskrivelser og beskriver forskellige, men tæt integrerede dimensioner af lægens professionelle virke.

Siden seneste revision af lægerollerne i 2013 har sundhedsvæsenet og lægernes opgaver udviklet sig, og udvikler sig fortsat. Det gælder blandt andet øget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, digitalisering og teknologisk udvikling, ændrede opgaveprofiler og et øget fokus på sundhedsfremme målrettet forskellige grupper i befolkningen. Som led i arbejdet med Fremtidens speciallægeuddannelse har Sundhedsstyrelsen i 2026 moderniseret de syv lægeroller, så de afspejler de kompetencer, der er behov for i et nutidigt og fremtidigt sundhedsvæsen.

Moderniseringen omfattede både lægerollernes titler, indhold og opbygning. Hver lægerolle beskriver centrale kompetencer, adfærd og aspekter af den professionelle identitet, som lægen forventes at udvikle. Formålet er at lægerollerne skal være konkrete og anvendelige i den lægelige videreuddannelse og i lægers professionelle virke gennem hele karrieren.

De syv lægeroller skal ikke forstås som adskilte funktioner, men som dimensioner, der integreres i lægens konkrete opgaver. Alle læger skal udvikle kompetencer inden for alle syv lægeroller, mens vægtning og kompetenceniveau kan variere mellem specialer og funktioner. De moderniserede lægeroller danner en fælles ramme for udviklingen af den lægelige videreuddannelse og operationaliseres i specialernes målbeskrivelser og konkrete kompetencer.

Indhold

  1. Rammesætning

  2. Lægefaglig beslutningstager

  3. Relationsskaber

  4. Læringsorienteret

  5. Udvikler

  6. Leder

  7. Samfundsorienteret

  8. Professionel

  9. Referencer


Uddannelse af sundhedspersonale