Gå til hovedindhold

Ældre med anden etnisk baggrund - viden og inspiration til indsats

Antallet af ældre med anden etnisk baggrund stiger kraftigt i de kommende år. De udgør på mange måder en overset og særlig sårbar gruppe. Publikationen videregiver både konkret viden og inspiration til en styrket indsats i kommuner og frivillige organisationer.

Ældre med anden etnisk baggrund - viden og inspiration til indsats

Om udgivelsen

Ligesom antallet af ældre generelt stiger, så øges antallet af ældre med anden etnisk baggrund også. I dag er der 28.000 borgere på 60 år og derover i Danmark, som kommer fra et ikke-vestligt land. I 2030 forventes der at være 82.000.

Meget tyder på, at ældre med anden etnisk baggrund er særligt sårbare på en række områder.

Fx er deres sundhedstilstand ofte dårligere end hos jævnaldrende etniske danskere, og de oplever oftere at føle sig ensomme og isolerede. Også deres økonomiske situation er ofte ringere. Mange taler desuden kun lidt eller intet dansk, og en stor del har begrænset kendskab og kontakt til det danske samfund.

Konkrete erfaringer fra kommuner og organisationer

Publikationen videregiver eksempler på sådanne indsatser og erfaringer.
Desuden er der bidrag fra en række fagpersoner med særlig indsigt i minoritetsetniske ældres situation.

Hensigten er både at videregive inspiration og skabe opmærksomhed om en mindre, men voksende, gruppe ældre, der er særlig sårbar – og som ofte overses i den generelle debat om ældre.

Henvender sig især til praktikere og ledere

Også de kommunale ældre- og integrationsråd kan hente inspiration i publikationen, bl.a. til overvejelser om, hvordan de lokalt kan være med til at øge opmærksomheden om ældre etniske minoriteter.

Projektrapport og pjece fra Aarhus Kommune

I publikationen henvises i artiklen fra Aarhus Kommune til en projektrapport og pjece, som er udgivet i forbindelse med projekt "Krop og religion". De kan downloades her:

Pjecen:

Det gode møde. Inspiration til medarbejdere, der løser opgaver hos ældre flygtninge og indvandrere indenfor pleje og praktisk hjælp

Projektrapporten:

"Når Karen besøger Fatima". Betydning af religion og kultur i mødet mellem medarbejdere i ældreplejen og ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk


Ældre
Udgivet d. 28. november 2025