Danskernes rygevaner 2005

Det mangeårige fald i andelen af rygere i Danmark er tilsyneladende stoppet. Det viser den nye undersøgelse om rygning, som Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse står bag.  

Andelen af dagligrygere er uændret 25 procent. Det er første gang siden 1994, at vi ikke ser et fald. Samtidig viser undersøgelsen,  at en rekordstor andel af rygerne - 43 procent eller 550.000 - har planer om at droppe tobakken. Heraf  siger halvdelen, at de vil gøre et forsøg inden for det næste halve år.  

I forhold til sidste år er der lidt flere rygere blandt unge op til 30 år. Om dette siger afdelingschef Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse: 
- Det er meget bekymrende, hvis der er tale om en ny tendensDen alt for høje forekomst af rygning for 20-30 årige, der ønsker at få børn, er skræmmende. Er det forklaring på, at flere par skal have hjælp til at få børn? Tiden er moden til, at der arbejdes på alle fronter - højere afgifter øremærket til tobaksforebyggelse, herunder bedre hjælp til rygestop, så tobaksepidemien kan stoppes.

Stigende sociale forskelle

Undersøgelsen tyder på, at det fra nu af kan blive vanskeligere at få nedbragt rygningen yderligere. Der er stor forskel på udbredelsen af rygning i de forskellige sociale grupperinger. For eksempel er der dobbelt så mange daglig-rygere blandt dem, der er uden uddannelse efter grundskole (33 procent), som i gruppen med de længste uddannelser (17 procent) – og forskellene ser ud til at blive større.
- Rygning er med til at øge den sociale ulighed i sundhed,  og et af midlerne til at modvirke denne udvikling er flere røgfri arbejdspladser. Det vil gøre det lettere for de mange, der gerne vil stoppe, for når det handler om ønsket om rygestop, er der kun meget små sociale forskelle, siger projektleder Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen, der har været tovholder for de årlige rygevaneundersøgelser siden 1995.

Flertal for røgfri arbejdspladser

2005 har været debat-år om passiv rygning og røgfri miljøer, og debatten er mere levende end nogensinde før. 48 procent har diskuteret passiv rygning med andre inden for det sidste halve år, og 37 procent af de beskæftigede har inden for de sidste fire måneder diskuteret rygepolitik på arbejdspladsen. 17 procent angiver, at man inden for dette tidsrum har ændret rygepolitikken.  

Mange virksomheder har allerede indført rygeforbud. 22 procent af de privat ansatte og 39 procent af de offentligt ansatte er ansat på en arbejdsplads, hvor der ikke må ryges inden døre. I 2004 gjaldt det kun for henholdsvis 14 og 28 procent.  

Der er stadig for mange, der udsættes for passiv rygning på arbejdet – og også her er der en social slagside. Blandt ufaglærte arbejdere er 43 procent udsat dagligt, blandt højere funktionærer er det blot 21 procent.  

Undersøgelsen dokumenterer øget støtte til røgfri arbejdspladser. 54 procent går nu ind for et forbud mod rygning inden døre på arbejdspladsen, og 55 procent ønsker en lov, der sikrer mod udsættelse for passiv rygning, når man er på arbejde. I 2004 var tallene henholdsvis  42 og 48 procent. 

Kvinderne vil have rygeforbud

Hvis det stod til kvinderne, var der rygeforbud på alle offentlige steder og på arbejdspladser. 52 procent af kvinderne går ind for forbud i det offentlige rum mod 45 procent af mændene. 59 procent  af kvinderne går ind for forbud mod rygning på arbejdspladser mod 48 procent af mændene.

- Det er tydeligt, at kvinderne har lyttet til budskaberne om skaderne ved passiv rygning. De har flyttet sig langt mere end mændene, når det gælder om at sætte grænser for passiv rygning i deres hverdag, siger direktør Charlotte Fuglsang, Danmarks Lungeforening og fortsætter: - Kvindernes bevidsthed om rygningens sundhedsskadelige virkninger er simpelthen nøglen til mindre røg både i hjemmet og på arbejdspladsen, og dermed sætter kvinderne i langt højere grad end mændene den sundhedsmæssige dagsorden for både familie og kolleger.

Der er generelt et højt vidensniveau om rygning i befolkningen. 88 procent af befolkningen ved, at passiv rygning er skadelig, og 70 procent ved, at passiv rygning kan medføre dødelige sygdomme. Men kun 69 procent tror, at langvarig rygning er en væsentlig årsag til blodprop i hjertet. Det bekymrer Hjerteforeningens sundhedschef Lars Ovesen: - Mindst 3000 danskere dør hvert år af en hjerte- eller kredsløbssygdom, som er udløst af  rygning, og mange rygere får hjerte-karsygdom, der forringer deres livskvalitet i betragtelig grad. Et rygestop gavner hjerte og kredsløb meget hurtigt og halverer risikoen for blodprop inden for et år, så vi har en udfordring i at være bedre til at kommunikere denne sammenhæng til befolkningen.

Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening i perioden fra den 17. november til 10 december via telefoninterview.  Et repræsentativt udsnit på 4620 danskere har deltaget i undersøgelsen.

Materiale

Metodenotat 2005

Frekvenstabeller 2005