Formålet med pakkeforløbet er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
For nogle former for kræft har Sundhedsstyrelsen beskrevet særlige forløb, som sikrer hurtig og ensartet undersøgelse og behandling på tværs af landet af alle patienter med samme kræftform. De kaldes pakkeforløb for kræft.
Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Pakkeforløbet forventes implementeret pr. 1. oktober 2019.
Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
Formålet med pakkeforløbet er at patienterne skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, behandling og efterforløbet.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
Pjecen er henvendt til patienter og deres pårørende og skal give et overblik over, hvilke undersøgelser og forløb der sættes i gang i kræftpakkeforløbet.
Sundhedsstyrelsen har revideret pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm og suppleret med materiale henvendt til almen praksis samt patienter og pårørende.
Nu sættes centralt Kræftplan V initiativ i gang i Sundhedsstyrelsen. Med kræftplanen er der sat en retning for fremtidens patientforløb på kræftområdet, hvor forløbene i højere grad end i dag skal tilpasses til den enkelte patients ønsker og behov. Sundhedsstyrelsen tager derfor nu hul på arbejdet med at videreudvikle pakkeforløbene, som er et vigtigt redskab til at omsætte ambitionerne til praksis. Arbejdet skydes i gang i dag med første møde i den følgegruppe, der skal sikre faglig kvalificering af arbejdet.
Sundhedsstyrelsen har revideret pakkeforløb for brystkræft og lungekræft. Patienterne har været inddraget mere end tidligere i udarbejdelsen af pakkeforløbene og har også fået deres eget materiale, der beskriver det forløb, de skal i gennem.
Hvilke undersøgelser skal du igennem, hvis der er mistanke om, at du har kræft, og hvilke behandlinger skal du have tilbud om? Det står beskrevet i fire opdaterede beskrivelser af pakkeforløb for gynækologiske kræftformer. De er dels til fagpersoner og til patienter.
Sundhedsstyrelsen har revideret pakkeforløbet for modermærkekræft i huden og samtidig udarbejdet et materiale om forløbet til henholdsvis almen praksis og patienter og pårørende.
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag et nyt pakkeforløb for udredning og behandling af lungehindekræft. Formålet med det nye pakkeforløb er at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
Sundhedsstyrelsen har revideret det ”diagnostiske pakkeforløb”, der beskriver forløbet for udredning, når man har uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft.
Hvilke undersøgelser skal du igennem, hvis der er mistanke om, at du har kræft i hjernen? Og hvilke behandlinger skal du have tilbud om? Det kan patienter, pårørende og fagpersonale få information om i et opdateret kræftpakkeforløb og dertil hørende patientpjece.
Sundhedsdatastyrelsen kigger i en ny analyse på, hvem i sundhedsvæsenet, der henviser til pakkeforløb for kræftområdet, og i hvilken grad forløbene bliver gennemført inden for de anbefalede frister. Og analysen viser blandt andet, at det i høj grad er den praktiserende læge, der tager initiativ til, at en patient kommer i et pakkeforløb.