Det er relativt få personer, der bruger e-cigaretter og ryger opvarmet tobak i Danmark. Det er positivt, for de nyere nikotin- og tobaksprodukter er både sundhedsskadelige og afhængighedsskabende.
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag 'Danskernes rygevaner – årsrapport 2018', der beskriver emnerne tobaksrygning, rygestopønske, rygestopadfærd, brug af hjælpemidler ved rygestop, rygning indendørs, brug af e-cigaretter samt røgfri tobak og nikotinafhængighed.
Den mentale trivsel blandt danskerne er blevet dårligere gennem de sidste 22 år. Det gælder især de unge mellem 16-24 år. Samtidig sover de unge for lidt, og de har et alt for højt forbrug af både alkohol og nikotin. Skal der ændres på det, skal forældrene på banen i højere grad. Nyt site for forældre kommer med gode råd til at styrke forældres engagement i teenagelivets udfordringer.
For første gang i fem år er andelen af dagligrygere faldet fra 17 procent til 16 procent i den voksne befolkning. Mændene står for nedgangen, mens kvinderne ryger videre som før. Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.
Antallet af opkald til Stoplinien er firedoblet, siden Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne ’Hjælp til rygestop’ startede i sidste uge.
Sundhedsstyrelsen har gennemgået nyere videnskabelig litteratur samt en række undersøgelser, der beskriver helbredskonsekvenserne og brugen af e-cigaretter i Danmark.
Sundhedsstyrelsens fjerde delrapport om Danskernes Rygevaner 2019 viser, at der bliver røget i 16 procent af alle husstande og i 9 procent af husstande med hjemmeboende børn. Rapporten beskriver eksponering for tobaksrøg, både indendørs og udendørs.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud. De skal bidrage til, at mennesker med kronisk sygdom oplever samme høje og ensartede kvalitet i de forebyggelsestilbud, de får.
I de senere måneder har de retskemiske afdelinger i Danmark fundet euforiserende stoffer i puff bars og vapes (e-cigaretter). Der er både fundet syntetiske cannabinoider og semi-syntetiske cannabinoider. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen om, at de kan være sundhedsskadelige.
Otte ud af ti danske rygere har forsøgt at holde helt op med at ryge, men er faldet i igen, viser en ny undersøgelse for Sundhedsstyrelsen. Hjælpen kan være et gratis opkald til Stoplinien. Men op mod 9 ud af 10 rygere har ikke overvejet at søge hjælp der.
Andelen, der angiver, at økonomi er medvirkende årsag til deres ønske om rygestop, er steget fra 2019 til 2020. Det viser nye tal fra undersøgelsen Danskernes Rygevaner 2020, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen har fået gennemført.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag rapporten ”Tobaksindsatser og –prævalenser i England, Frankrig, Holland, Norge og Sverige siden 2010”.
Snart ringer skoleklokken ud for eleverne til sidste skoledag, og skolerne skal til at forberede sig på næste skoleår. Det kan være en anledning til at se på, hvordan der kan skabes en sundere ungdomskultur for børn og unge uden alkohol- og nikotinprodukter, lyder det fra Sundhedsstyrelsen og interesseorganisationer på skoleområdet.
Andelen af rygere i Danmark ligger nu på 22 procent i den nyeste årlige rygevaneundersøgelse. Andelen er ikke faldet siden 2011, men har svinget mellem 21 og 23 procent de sidste 5 år. Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort resultaterne fra en evaluering af en rygestoppulje målrettet særlige grupper. Evalueringen viser, at 75 procent af de deltagere, der har modtaget vederlagsfri rygestopmedicin, er røgfri ved kursusafslutning, og 50 procent er stadig røgfri efter 6 måneder.
Der er sket en tredobling af opkaldene til Stoplinien i forbindelse med Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne ”Få hjælp til dit rygestop” i foråret 2015. Sundhedsstyrelsen lancerer nu en ny omgang af kampagnen, der skal gøre endnu flere rygere opmærksomme på, hvor de kan få hjælp til at kvitte cigaretterne.
Sundhedsstyrelsen lancerer en ny kampagne, der skal hjælpe storrygere, der vil kvitte smøgerne.
Der er mange risici og usikkerhed om skadevirkninger ved brug af e-cigaretter
Nye tal fra en undersøgelse af danskernes rygevaner viser, at 21 procent af danskerne ryger, og at der er en faldende tendens i gruppen af personer, som ryger en gang imellem.
Ny undersøgelse viser, at brugen af e-cigaretter stiger. Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet den aktuelle viden om e-cigaretter, og konklusionen er, at der er betydelig usikkerhed om de sundhedsmæssige konsekvenser.