I takt med, at vi bliver bedre til at behandle kræft, overlever flere mennesker kræftsygdomme, hvilket er positivt. Men en del mennesker oplever såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. I forbindelse med Kræftplan IV udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om viden vedrørende senfølger efter kræft hos voksne.
Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er en ramme for organiseringen af de faglige indsatser på området
På denne side finder du blandt andet dialogkort og en film, som I kan bruge til at styrke jeres kompetencer inden for rehabilitering på ældreområdet.
Trives borgeren ikke i sin hverdag efter rehabiliteringen, er der risiko for, at funktionsevnen nedsættes igen. Skal gevinsterne af rehabiliteringen vare ved, er det derfor en god idé at have fokus på hverdagen efter forløbet.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, som blandt andet understøtter den kommunale visitation og sundhedsfaglige indsats til voksne, der som følge af en erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter.
I forlængelse af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade blev der udmøntet en ansøgningspulje til projekter, der kunne styrke den regionale indsats for unge med hjerneskade. De gennemførte projekter blev evalueret i 2018.
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2017 et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for mennesker med en hjerneskade.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national faglig visitationsretningslinje, som understøtter den kommunale visitation til børn og unge, der som følge af erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter. I tillæg til den findes der også en visitationsretningslinje for børn og unge som samtidig har en psykisk lidelse og endelig et forløbsprogram for børn og unge.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade samt forløbsprogram og en faglig visitationsretningslinje til børn og unge med erhvervet hjerneskade og samtidig psykisk lidelse.
Man skelner mellem en række niveauer af genoptræning og rehabilitering, som er bestemmende for, i hvilket regi indsatserne gennemføres.
Når du bliver udskrevet fra sygehuset, akut modtageafsnit eller ved afslutning af ambulant forløb og har fået tilbudt genoptræning, kan du frit vælge mellem forskellige genoptræningstilbud, både i din egen kommune og under visse omstændigheder i andre kommuner. På denne side kan du læse mere om din ret til frit valg af genoptræningstilbud.
Selv om man ikke nødvendigvis kan finde den præcise årsag til, at patienter er syge, er det vigtigt at anerkende, at symptomerne er udtryk for reel fysisk sygdom.
Vi ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse. Forskning tyder på, at der er flere forskellige årsager og mekanismer på spil, ligesom vi ser det ved mange andre sygdomme.
For at styrke behandlingen af patienter med funktionelle lidelser i svær grad har Sundhedsstyrelsen oprettet specialfunktioner for funktionelle lidelser i specialeplanen, som beskriver specialiseret, tværfaglig behandling.
Redskaberne er udarbejdet til praktiserende læger og skal gøre det lettere for den praktiserende læge at hjælpe patienter med funktionelle lidelser i let til moderat grad.
Redskaberne er udarbejdet til praktiserende læger og skal gøre det lettere for den praktiserende læge at hjælpe patienter med funktionelle lidelser i let til moderat grad.
Patienter med funktionelle lidelser har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsniveauet og livskvaliteten.
Sundhedsstyrelsen har samlet viden og redskaber til arbejdet med børn og unge, som har vedvarende fysiske symptomer, hvor der ikke kan findes en årsag ved for eksempel blodprøver eller andre undersøgelser.
Antallet af danskere med diabetes er fordoblet i de sidste 20 år, og stadig flere forventes at få diabetes fremover. Fordoblingen skyldes en stigning i antallet af danskere med type 2-diabetes, mens antallet af danskere med type 1-diabetes har ligget relativt stabilt. Samlet set koster diabetes hvert år det danske samfund mere end 3 mia. kr. i behandling, pleje og tabt produktion.
Det er afgørende at sikre sammenhængende patientforløb, hvis mennesker med type 2-diabetes skal opspores og behandles rettidigt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes.