Her på siden kan du læse om vores cookiepolitik. Ønsker du at ændre din cookiepræferencer, kan du klikke på det lille cookie ikon i venstre hjørne.
Sundhedsstyrelsen bruger Facebook, LinkedIn, Instagram og YouTube til at nå ud til så mange borgere som muligt. Fælles for de fire platforme er, at Sundhedsstyrelsen ikke på samme måde kan udøve kontrol over persondata på dem, som vi kan med de platforme, der leveres af vores normale IT-leverandører.
Her kan du læse om de behandlinger af personoplysninger, Sundhedsstyrelsen foretager.
Når dine oplysninger behandles af andre, har du en række rettigheder over for den dataansvarlige, der behandler dine personoplysninger. Du kan her på siden se, hvilke rettigheder du har, hvordan du bruger dine rettigheder, og hvornår du kan forvente svar.
På disse sider kan du orientere dig i, hvordan vi indsamler, håndterer og beskytter dine personoplysninger. Du kan blandt andet se, hvilke rettigheder du har, hvordan du klager til datatilsynet og finde vores kontaktoplysninger.
Whistleblowere kan hjælpe med at afsløre og afdække fejl, forsømmelser og uregelmæssigheder.
Designguiden præsenterer Sundhedsstyrelsens visuelle identitet. Guiden er et designværktøj, som beskriver de retningslinjer, der gælder for vores design. I designguiden kan man læse om brugen af logo, typografi/skrifttype, billeder, farver og mærke.
Sundhedsstyrelsens kampagner skal bidrage til vores overordnede mission om at sikre sundhed for alle. Det gør vi ved at udvikle kampagner, som giver ny viden, skaber debat og refleksion og i sidste ende flytter holdninger og adfærd.
Sundhedsstyrelsens sociale medier skal være rare steder at være for alle, og derfor opfordrer vi til at bevare en rar og respektfuld tone. Vi opfordrer til at kommentere sagen og ikke personen bag kommentaren.
Sundhedsstyrelsen er på sociale medier for at nå ud til så mange danskere som muligt.
Sundhedsstyrelsen kommunikerer for at fremme sundhed for alle. Vi sætter retning for sundhed, vi guider, udfordrer, skaber dialog og refleksion. Også om svære emner.
Sundhedsstyrelsen evaluerer generelt på kampagner og indsatser som puljeprojekter. Vi evaluerer også igangværende indsatser i sundhedsvæsenet og bruger resultaterne til at komme med ny rådgivning.
Hvor meget stråling må du få, når du går gennem en scanner i lufthavnen, eller når du får taget røntgenbilleder hos tandlægen. Det er nogle af de spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen rådgiver om.
Vi vil inddrage borgere i Sundhedsstyrelsens projekter og større opgaveløsninger. Løsningerne skal afspejle borgernes behov, viden og perspektiver, så vores produkter bliver mere målrettede og bedre for slutbrugerne – borgerne. Borgernes viden, perspektiver og behov er centrale for, at det vi gør i Sundhedsstyrelsen, bliver relevant og meningsfuldt.
Sundhedsstyrelsens arbejde bygger på en høj faglighed, og på viden. Vi udfører ikke selv forskning, men vi anvender national og international forskning i forbindelse med vores opgaver og rådgivning.
Vores opgaver på sundhedsområdet er meget forskelligartede. Alligevel er der en række fællestræk, når vi løser dem.
Aktindsigt handler om åbenhed i det offentlige, herunder også i Sundhedsstyrelsens arbejde. Offentlighedslovens udgangspunkt er derfor, at enhver har ret til aktindsigt i de dokumenter, der findes hos offentlige myndigheder.
Udbud i Sundhedsstyrelsen bliver offentliggjort via diverse officielle kanaler.
Her finder du en oversigt over råd, nævn, udvalg og centre i Sundhedsstyrelsen samt seneste referater fra råd, udvalg og task forces.