Ritalin® er handelsnavnet på et lægemiddel, der bruges af læger til behandling mod narkolepsi (pludselige søvnanfald) og ADHD. Det aktive stof hedder methylphenidat og der findes en del forskellige lægemidler med cirka samme indhold.
Kaldes også BENZOER, ROHYPNOL, STESOLID, TABS, BZD, XANAX, KRYDSER, F2 og STESOER. Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer, som kan udskrives af læger som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Pillerne har mange navne fx Rohypnol® og Stesolid®. De fremstilles både på illegale laboratorier og i medicinalindustrien, hvor fra de siver ud på det illegale marked.