Sygdom, rygning og nikotin
Rygning og nikotinbrug har en række sundhedsskadelige konsekvenser.
Skadevirkninger ved rygning
Skadevirkninger ved rygning
Rygning er den risikofaktor, som er skyld i flest kræfttilfælde. Borgere, der ryger 15 cigaretter eller mere om dagen lever i gennemsnit 10 – 11 år kortere end borgere som aldrig har røget.
Dødelighed som følge af rygning skyldes først og fremmest:
Lungekræft og andre kræftformer
Hjerte-kar-sygdomme
Kronisk lungesygdom (KOL)
Rygning påvirker desuden behandlingsresultater negativt for en række sygdomme, som fx diabetes, hjerte-kar-sygdomme, gigt, kræft og lungesygdomme.
Skadevirkninger ved nikotin
Nikotin påvirker desværre helbredet på både kort og lang sigt. Det er et stærkt afhængighedsskabende stof, som påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt.
Brug af nikotinprodukter øger risikoen for en række sygdomme som stress, angst, hjerte-kar- sygdomme og skader i mundhulen.
Børn og unge er særlig udsatte, fordi de hurtigere bliver afhængige og deres hjerner er særlig følsomme for nikotin.
Nikotin påvirker de unges hjerner, så de kan få svært ved at koncentrere sig i skolen og risikerer at udvikle stress, angst og depression.
Under graviditet kan nikotin påvirke barnets vækst og helbred. Eksponering for nikotin i fosterlivet kan medføre varige skader på barnets lunge- og hjerte-kar-system og øge risikoen for fremtidige helbredsproblemer.