Gå til hovedindhold

Faglig viden

Herunder kan du finde forskellige faglige rapporter om rygning og nikotinbrug blandt unge og voksne.

Nikotinbrug blandt børn og unge

Rapporten ‘Nikotinbrug blandt børn og unge – konsekvenser og forebyggelse’ giver et samlet overblik over, hvad forskningen siger om unges brug af nikotinprodukter og hvilke helbredsmæssige konsekvenser det kan have.

Ulovligt salg på sociale medier

Følgende rapporter beskriver salg af ulovlige nikotinprodukter samt rusmidler på de sociale medier, til især børn og unge.

International undersøgelse af unge

ESPAD er en europæisk undersøgelse af 9. klasseelevers rusmiddeladfærd. Rapporten sammenligner europæiske unges brug af blandt andet tobak, vapes og øvrige nikotinprodukter. Derudover viser den udviklingen i adfærden siden 1995.

Den Nationale Sundhedsprofil 2025

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (udgivet i 2026) giver et aktuelt billede af danskernes sundhed, trivsel og vaner – herunder rygning og brug af nikotinprodukter. Rapporten viser blandt andet, at mange danskere fortsat har et ønske om at stoppe med at ryge.

§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler

§RØG giver et aktuelt indblik i unges brug af tobak og nikotinprodukter samt deres holdninger og vaner. Rapporten viser blandt andet en stigende brug af alternative nikotinprodukter.

Danskernes rygevaner 2024

Danskernes rygevaner 2024 (udgivet i 2025) er den centrale nationale statusrapport om røg og nikotin, udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten giver et aktuelt billede af danskernes ryge- og nikotinvaner.

Behandling af nikotinafhængighed

Behandling af nikotinafhængighed er Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til behandling og rådgivning ved nikotinafhængighed. Rapporten beskriver evidensbaserede metoder til at støtte borgere i at blive røg- og nikotinfri.