Gå til hovedindhold

At stå imod selvstigmatisering

Når man møder fordomme fra omverdenen, kan det være svært at stå imod og ikke blive påvirket. Det er vigtigt at huske, at andres opfattelser ikke bestemmer, hvem du er. At stå imod selvstigmatisering betyder, at man udfordrer fordomme og arbejder med sit eget selvbillede.

Dialogstarter: At stå imod selvstigmatisering

Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe med at starte en samtale om de emner, der blev snakket om i filmen. I kan vælge at besvare de spørgsmål, der giver mest mening for jer, eller tage fat på dem alle for en bredere diskussion.

  1. Har du oplevet at blive påvirket, hvis du har mødt fordomme i samfundet?

  2. Kan du komme med et eksempel, hvor fordomme har påvirket dine tanker eller handlinger?

  3. Har du mødt fordomme, hvor du lykkedes med ikke at blive påvirket? Kan du komme med et eksempel?

Hvis I har lyst til at arbejde videre, kan I downloade denne øvelse:

Råd til hvordan du kan stå imod selvstigmatisering

  • Tal med nogen om, hvordan fordommene påvirker dig

  • Øv dig i at skelne mellem fakta og fordomme

  • Hent styrke i relationer, hvor du oplever, at du er værdsat

  • Mind dig selv om tidligere erfaringer, du er stolt af

Få besøg af PsykInfo og en EN AF OS-ambassadør

Vil I lære mere om selvstigmatisering? Få besøg af en repræsentant fra PsykInfo og en EN AF OS-ambassadør med egen erfaring med psykisk lidelse. De giver et indblik i både deres erfaringer og viden, så du kan få nye perspektiver på arbejdet med selvstigmatisering.