Webinar om faglige værktøjer til at forstå og arbejde med pårørendes forskellige perspektiver og behov.
I Viborg Kommune har to frivillige etableret en spiseklub for ældre mænd over 70 år. Spiseklubben mødes en gang om måneden til et traditionelt dansk måltid, og fællesskabet styrker mændenes netværk og livskvalitet i hverdagen.
Hør om, hvad der virker, når frivillige foreninger og civilsamfundsorganisationer skal skabe aktiviteter og fællesskaber, som de ældre holder fast i.
Hvor går man hen, hvis relationen til pårørende bliver svær? I Høje-Taastrup har kommunens ledere og medarbejdere i sundhed og omsorg et fast tilbud om supervision, hvor deltagerne får værktøjer til at hjælpe samarbejdet på vej og reflektere over egen praksis.
Brug filmen og de tilhørende spørgsmål på et personalemøde om pårørendesamarbejde.
Ny instruks på tværs af Viborg, Silkeborg og Skive Kommune, hospitalet og de praktiserende læger sikrede bedre rammer for at kunne efterleve de ældre borgeres ønsker til livets afslutning.
I Holstebro Kommune opsporer det kommunalt ansatte personale systematisk ensomhed hos ældre borgere, der modtager hjemmepleje. For at bekæmpe ensomhed motiverer, støtter og inspirerer personalet de ældre borgere til at deltage i frivillige aktiviteter. Det er ifølge kommunens ansatte med til at få borgerne til at blomstre op og øge deres livskvalitet.
I Københavns Kommune får pårørende til ældre borgere, der er alvorligt syge og svækkede, tilbudt vejledning. Vejledningen sikrer, at pårørende henvises til relevante tilbud, der kan støtte dem og deres familie. Vejledningen styrker desuden pårørendes egenomsorg, og sikrer, at de føler sig set og mødt i den frustration og afmagt, der kan følge med tilværelsen som pårørende til en alvorligt syg og svækket.
Beboerkonferencen er en systematisk mødeform, hvor ledere og medarbejdere mødes for at blive klogere på en borger ved sammen at fortælle, lytte og reflektere gennem en struktureret proces.
På et plejehjem i Frederiksberg Kommune bliver det almindelige måltid en gang om måneden skiftet ud med flere serveringer ved et fint opdækket bord. Det er plejehjemmets køkkenchef, der er uddannet kok, og to andre ansatte kokke, der har fundet på ideen om en madklub, der giver beboerne oplevelsen af at være på restaurant.
I Frederiksberg nyder svækkede ældre på tværs af pleje- og hjemmeplejeenheder godt af kommunens tværfaglige ernæringsindsatser. Et rejsehold med ergoterapeuter og kliniske diætister bakker pleje- og hjemmeplejeenhederne op med henblik på at styrke og udvikle indsatserne.
Viborg Kommune har med leve-bo-miljøer skabt et aktivt hverdagsliv for beboere på plejecentre. Med hjemlighed som nøgleord er beboerne bl.a. blevet inddraget i madlavningen.
I Odense Kommune kan hjemmeboende borgere selv vælge og bestille deres mad via hjemmesiden ’Min Menu’. Retterne præsenteres med billeder og videoer, som gør bestillingen nem og enkel.
Faste møder mellem ernæringsambassadører, køkkenpersonale og en kostkonsulent har sat systematik i arbejdet med opsporing af underernæring og dysfagi hos beboere på plejecentre i Vordingborg Kommune.
Hvordan styrker man borgernes indflydelse og selvbestemmelse i visitationen til helhedspleje? Hør erfaringer fra syv projekter i dette webinar.
Tværfaglighed gennemsyrer både mødestrukturer og den måde medarbejderne samarbejder tværfagligt på i døgnplejen i Frederikssund Kommune.
Vejen Kommunes Madservice har indført et system, så borgerne selv kan bestemme, hvad ugens menu skal bestå af. Medbestemmelsen har styrket deres livskvalitet og madoplevelse.
Tværfaglige ernæringsteams har i Skanderborg Kommune medført større fokus på borgernes ernæringstilstand, øget vægt samt bevidsthed om, hvilke tiltag der kan sættes ind med.
Et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem ernæringsassistenter og plejepersonale har ført til bedre ernæring og højere livskvalitet blandt beboerne på plejehjem i Aarhus Kommune.
I Viborg Kommune har regelmæssige vejninger af ældre borgere sikret, at plejepersonalet lettere kan iværksætte ernæringsindsatser efter behov. Det har ført til øget livskvalitet blandt borgerne og færre indlæggelser som følge af forkert ernæring.