Tilmelding til Klinisk basisuddannelse for læger (KBU)
Læs gerne vores tilmeldingsprocedure nederst på siden.
Tilmeldingsguide
Det er vigtigt, at alle relevante felter i tilmeldingsskemaet udfyldes korrekt, da skemaet ellers ikke vil blive accepteret.
Ved forkert eller mangelfuldt udfyldt tilmeldingsskema, er det muligt at rette i det elektroniske skema flere gange inden fristen for tilmelding udløber. Det sidst indsendte elektroniske skema vil altid være det gældende.
Du modtager en kvitteringsmail, når Sundhedsstyrelsen har modtaget din tilmelding. Hvis du ikke modtager kvitteringsmailen ”Tak for din tilmelding”, er tilmeldingen ikke registreret i Sundhedsstyrelsen, og du er derfor ikke blevet tilmeldt. Husk at tjekke om kvitteringsmailen ligger i dit spamfilter.
Hvis I ønsker at benytte jer af samleverordningen jvf. § 14 i bekendtgørelsen, skal I også udfylde den næst nederste del af tilmeldingsskemaet med personoplysningerne. Hvis du søger om særlig hensyn jvf. §15 skal du huske at krydse af nederst i tilmeldingsskemaet, og gerne læse vores notat om retspraksis samt benytte vores hjælpeark, der kvalificerer den gode ansøgning og dokumentation.
Tilmeldingsfristen til KBU med start af KBU-forløb sommeren 2026 er overskredet.
Har du spørgsmål om tilmelding, så skriv gerne til SSTKBU@SST.DK
Spørgsmål til KBU-forløbene skal stiles til din videreuddannelsesregion, og spørgsmål om valg på basislaege.dk til kbu@rm.dk.
Kontakt Videreuddannelsesregionerne
Nord (Håndterer også Basislaege.dk)
Telefon: 7841 0780
E-mail: KBU@rm.dk
Syd
Telefon: 7663 1000
E-mail: videreuddannelsen@regionsyddanmark.dk
Øst
Telefon: 3866 9930
E-mail: laegeuddannelsen@regionh.dk