Sundhedssektorens Operative Stab (SOST)
Sundhedssektorens Operative Stab (SOST) er en ny struktur i sundhedsberedskabet, hvor myndigheder og aktører i sundhedsvæsenet kan mødes ved større beredskabshændelser med betydning for sundhedssektoren.
Sundhedssektorens Operative Stab vil træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser i sundhedsvæsenet i helt særlige situationer. Det kan fx være ved hændelser, som omfatter mange tilskadekomne eller strøm-, tele- eller it-nedbrud.
Sundhedssektorens Operative Stab supplerer desuden arbejdet, der finder sted imellem danske beredskabsmyndigheder i den Nationale Operative Stab (NOST) ved at repræsentere det samlede sundhedsvæsen.
Følgende myndigheder og organisationer er repræsenteret i Sundhedssektorens Operative Stab:
Sundhedsstyrelsen
Regionerne og Danske Regioner
Kommuner (én fra hver region) og KL
Lægemiddelstyrelsen
Statens Serum Institut og Center for Biosikring og Bioberedskab
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsdatastyrelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mødekredsen kan tilpasses til den enkelte hændelse eller konkrete planlægningsproces.
Sundhedsstyrelsen varetager formandskabet og sekretariatsbetjeningen.