Styrket vidensniveau om vold i nære relationer
I forlængelse af tiltagene tilbydes et tværprofessionelt kursusforløb, der målrettes jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker og socialrådgivere, som møder gravide, kommende forældre og forældre til små børn.
I tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvikler og afholder Københavns Professionshøjskole (KP) og VIA University College (VIA) kursusforløb med fokus på at styrke vidensniveauet om vold i nære relationer.
Tilmelding kan ske på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside via link her
I forbindelse med kursusforløbene er der udarbejdet kursusmateriale, som kan tilgås her
Sideløbende tilbyder Styrelsen for International Rekruttering og Integration et rådgivningsforløb til Familieambulatorierne.
Til alment praktiserende læger og klinikker er der i samarbejde med PLO-e udviklet læge- og klinikmoduler, der berører emnet vold i nære relationer og giver eksempler på håndtering heraf.