Fakta om mental sundhed
Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra WHO’s definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.
Mennesker, der over længere tid har lav grad af mental sundhed, har højere risiko for at udvikle somatiske sygdomme (fx hjertekarsygdom) og psykiske sygdomme (fx depression og angst), og de dør generelt tidligere end mennesker, der trives godt mentalt. Længerevarende lav grad af mental sundhed er derfor en alvorlig og selvstændig risikofaktor.
Sundhedsstyrelsens arbejde med mental sundhed omhandler at støtte tiltag og rammer, der fremmer borgernes mentale sundhed, og forebygger udvikling af lav grad af mental sundhed. Sundhedsstyrelsen støtter bl.a. kommuner og fagfolk i at skabe rammer for borgerne, der fremmer mental sundhed, og som forebygger udvikling af psykisk lidelse.
I Sundhedsstyrelsen indsamler vi viden og monitorerer løbende, hvordan danskernes mentale sundhed udvikler sig. Vi arbejder blandt andet med digital sundhed, ensomhed og fællesskaber, søvn, sorg, mental sundhed ved livets begyndelse, fremme af mental sundhed blandt børn og unge samt forebyggelse af eksempelvis stress, angst og depression blandt befolkningsgrupper i øget risiko for mistrivsel, som eksempelvis børn og unge som pårørende til mennesker med psykisk lidelse eller alvorlig somatisk lidelse.
Tal og fakta om mental sundhed
Siden 2010 er andelen af voksne danskere, der scorer lavt på den mentale helbredsskala, steget. I målingerne mellem 2017 og 2023 er der sket en stigning fra 13,2 pct. til 18,3 pct. Flere kvinder end mænd har dårligt mentalt helbred, og særligt unge kvinder er hårdt ramt, og flere unge end ældre har lav grad af mental sundhed. Der er også stor social ulighed på området – andelen med dårligt mental helbred er højest blandt danskere med grundskolen som højeste uddannelse, og blandt dem der står udenfor arbejdsmarkedet.
21 pct. af alle voksne kvinder over 16 år i Danmark giver udtryk for at have et dårligt mentalt helbred. Det viser Danskernes sundhed 2023. Blandt kvinder mellem 16 og 24 år er tallet 34 pct. For mænd i alle aldre er det 15 pct., der har dårligt mentalt helbred og blandt de 25 til 34-årige er det 25 pct.
Der er også social ulighed i fordelingen af lav grad af mental sundhed: Andelen med dårligt mentalt helbred er højest i gruppen med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (20 pct.) og lavest i gruppen med en lang videregående uddannelse (16,5 pct.) Andelen er også stor blandt arbejdsløse (35 pct.), førtidspensionister (30 pct.) og andre uden for arbejdsmarkedet (36 pct.).