Gå til hovedindhold

Fakta om alkohol

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og er en medvirkende årsag til danskernes relativt lave middellevetid sammenlignet med andre lande. 

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Forskningen viser bl.a., at alkoholindtag bidrager til udviklingen af en lang række forskellige sygdomme.

Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar.

Alkohol er endvidere skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord samt for tidlig død. Alkohol er også relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.

I tillæg hertil er højt alkoholforbrug forbundet med en række socioøkonomiske, sociale og psykiske konsekvenser, fx i form af svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, involvering i slagsmål, konflikter og fortrudte handlinger.

Børn og unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er ca. 25 år. Rusdrikning blandt unge er associeret med øget risiko for depressive symptomer. Der ses desuden en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.

Desuden er unge generelt mere risikovillige end voksne, og særligt i kombination med alkohol øger det risikoen for skader, ulykker og død. Herudover er der en øget risiko for at unge indgår i risikofyldt seksuel adfærd, når alkohol er involveret. Ligesom der ses en øget risiko for at opleve uønskede seksuelle tilnærmelser.

Gennem de seneste årtier har der været en positiv udvikling i danskernes alkoholvaner, på tværs af alle aldersgrupper. Debutalderen for brug af alkohol er steget, og særligt blandt unge er brug af alkohol og den fuldskabsorienterede druk blevet mindre.

Nøgletal om alkohol

Sundhedsstyrelsen udgiver løbende undersøgelser og nøgletal om danskernes alkoholforbrug. Sundhedsdatastyrelsen opgør løbende antal danskere i alkoholbehandling. Her kan du læse overordnede nøgletal.

De vigtigste tal om alkohol

Danskere med alkoholproblemer

  • Cirka 402.000 danskere har tegn på moderate alkoholproblemer

  • 67.000 danskere har tegn på svære alkoholproblemer

Danskere i alkoholbehandling

  • I 2022 var cirka 25.000 danskere i offentligt finansieret alkoholbehandling.

Danskere der drikker alkohol

Det seneste år:

  • 85 % af personer +16 år har drukket alkohol

  • 88 % mænd og 82 % kvinder har drukket alkohol

Mere end 10 genstande om ugen

  • 16 % af voksne danskere drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge (18 % i 2017).

  • Flere mænd end kvinder drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge (23 % mænd og 9 % kvinder).

Mere end fem genstande ved samme lejlighed

  • 9 % af voksne danskere drikker ugentligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (11 % i 2017)

  • Andelen af mænd, der ugentligt rusdrikker, er også større blandt mænd end blandt kvinder (13 % mænd og 5 % kvinder).

Børn i familier med alkoholproblemer

  • 9% af alle børn i Danmark har mindst en forælder med tegn på alkoholproblemer, svarende til 109.000 børn.

  • 1,5 % af alle børn har mindst en forælder med tegn på svære alkoholproblemer, hvilket svarer til 18.310 børn.

Unges forbrug af alkohol

  • I 2022 var der 22 % af de 15-årige piger og 27 % af de 15- årige drenge, som drakalkohol ugentligt. En tilsvarende udvikling ses for fuldskab, og i 2022 er der 44 % af pigerne og 48 % af drengene i 9. klasse, som har prøvet at være fulde mindst to gange.

  • Målt ved binge-drinking, fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, har danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande.

  • Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.

  • 59 % af de 15-25-årige har været udsat for drikkepres af deres venner.

  • 24 % af 16-24-årige mænd og 14 % af 16-24-årige kvinder drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge.

  • 20 % af de 16-24-årige mænd og 13 % af de 16-24-årige kvinder drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed ugentligt.

Tal fra 2022

Et stort forbrug af alkohol kan have personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for den, der drikker, men også for pårørende, ligesom der er betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser relateret til alkohol.

Et alkoholproblem belaster alle familiens medlemmer: den voksne der drikker, partneren og børn, og det kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for alle. For børn kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet.

Find flere nøgletal om danskernes alkoholforbrug

Interaktiv database om alkoholforbrug (Statens Institut for Folkesundhed)

Antal danskere med et alkoholproblem (Statens Institut for Folkesundhed)

Den Nationale Sundhedsprofil 2021

Interaktiv database om alkohol (Sundhedsdatastyrelsen)

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Nationale data

Find metoderne til opgørelse af voksne med alkoholproblemer og børn af forældre med alkoholproblemer

Antallet af personer med problematisk alkoholforbrug vil fremover blive målt ud fra CAGE-C-metoden (Sundhedsstyrelsen)

Hvert 10. barn vokser op med forældre med alkoholproblemer (Sundhedsstyrelsen)