Ernæring, mad og måltider til ældre (over 70 år)
Når en ældre borger får den rette ernæring, hjælper det til at bevare den fysiske og mentale funktionsevne og dermed også livskvaliteten. Den ældres ernæringstilstand har også stor betydning for effekten af genoptræningsindsatser, risikoen for genindlæggelser og forværring af sygdom.
Sundhedsstyrelsen udarbejder inspiration, redskaber og anbefalinger, der sætter fokus på mad og måltider til syge, svækkede eller småtspisende ældre.
Anbefalinger om ernæring til ældre over 70 år
For ældre findes der særlige ernæringsanbefalinger. Her skelnes der mellem anbefalinger til raske ældre over 70 år og ernæring til syge eller svækkede ældre.
Raske ældre over 70 år anbefales at følge De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, der har fokus på sunde mad- og måltidsvaner, der bidrager til at fremme og bevare et godt helbred og forebygge sygdom. Og dertil er der en række supplerende råd til ældre om at få tilstrækkeligt protein, D-vitamin og calcium. Det anbefales også, at ældre fortsætter med at være fysisk aktive.
Over 70 år: Hvad skal du spise og drikke (Fødevarestyrelsen)
Syge, svækkede eller småtspisende ældre bør følge særlige anbefalinger og tilbydes energi- og proteinrig kost - særligt, når der arbejdes med mad og måltider i de offentlige og private institutioner, hvor forplejning indgår som en del af institutionens funktion eller behandling af ældre:
Anbefalinger for den danske institutionskost
Underernæring
Risikoen for underernæring (ernæringsrisiko) og uplanlagt vægttab stiger i takt med, at vi ældes og eventuelt svækkes. Årsagerne er mange og komplekse, men det er vigtigt at være opmærksom på følgende tilstande, der alle kan påvirke og reducere indtaget af mad og drikke:
akut sygdom
forværring af kronisk sygdom
nedsat appetit
medicinindtag
mundtørhed
dårlig tandstatus
sygdom i mundhulen
nedsat tygge og synkefunktion
afhængighed af hjælp til at spise
nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne fx lammelse, nedsat syn, demenssygdomme
psykosociale omstændigheder fx ensomhed eller tab af nærtstående.
Uplanlagt vægttab er ikke en naturlig del af aldringsprocessen og heller ikke overvægtige skal tabe sig uden grund.
Selv et lille uplanlagt vægttab kan påvirke funktionsevnen og dermed forværre den enkeltes livskvalitet og øge risikoen for tidlig død. Særligt udsatte er svækkede ældre, der får hjemmepleje, bor på plejehjem eller indlægges på hospital. [link evt. med følgetekst til vejledningen (den der er foto af længere nede – det er den allervigtigste publikation vi har til praksis – og den må gerne fremhæves)]
Fokus på ernæring og den rette ernæring er vigtig, men også madens kvalitet og rammerne om måltidet har betydning. Maden er først ernæring, når måltidet er spist.
Webinar - Forebyg uplanlagt vægttab
Webinaret sætter fokus på projektet "I sikre hænder - ernæring" og hvordan man kan forebygge uplanlagt vægttab hos svage ældre, både i hjemmeplejen og på plejehjem, hvis man går systematisk og konkret til opgaven.
Hør bl.a. om Frederiksberg, Aarhus og Sønderborg kommunes erfaringer fra projektet og bliv klogere på, hvordan nyt porcelæn og køkkenpersonalets deltagelse i plejens tavlemøder konkret har gjort en forskel for de ældres vægtstatus og om forskning i de 80-åriges proteinindtag.
Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af patienter og borgere i ernæringsrisiko
Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis
Vejledning om underernaeringErfaringsopsamling om tværfaglige ernæringsindsatser i ældreplejen
Fem kommuner har i perioden 2018-2021 etableret tværfagligt samarbejde for at afhjælpe underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre. Det tværfaglige samarbejde har resulteret i, at mere end 75% af de ældre, der tog imod forløbet, har fået stabiliseret eller øget deres vægt. Sundhedsstyrelsen har samlet de fem kommuners erfaringer i en rapport.
Erfaringsopsamling om tvaerfaglige ernaeringsindsatser
