Henvisning til forebyggelse og rehabilitering
Denne afdækning undersøger barrierer, bias og fremmende faktorer for, at praktiserende læger henviser borgere til patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Rapporten bygger på kvalitative individuelle interviews og fokusgrupper med praktiserende læger fra alle fem regioner.
En stigende andel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme. Forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser spiller en central rolle i at understøtte funktionsevne, mestring og livskvalitet. I Danmark har kommunerne ansvaret for en bred vifte af sådanne tilbud, og almen praksis fungerer som en central indgang til henvisning.
Samtidig viser forskning, at deltagelse i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser ofte er socialt skævt fordelt. Denne undersøgelse belyser, hvilke barrierer og fremmende faktorer (facilitatorer) der påvirker praktiserende lægers henvisning af borgere med kronisk sygdom til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser.
Indhold
Introduktion
Metode
Resultater
Diskussion
Konklusion og faglige pejlemærker


