Gå til hovedindhold

Undersøgelse om rygning og tobaksforurenet luft 2013

Sundhedsstyrelsen har sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening gennemført en undersøgelse om rygning og tobaksforurenet luft. Undersøgelsen afdækker omfanget af danskernes udsættelse for tobaksrøg samt befolkningens holdning til og regler om røgfri miljøer. Undersøgelsen omfatter godt 5000 personer og er gennemført af Gallup efteråret 2013. Tabelrapporten og metodenotatet kan ses nedenfor.

Et af undersøgelsens delresultater er, at flertallet af danskere mener, at børn og tobaksrøg ikke passer sammen. Stort set uafhængigt af indkomst, beskæftigelse, alder, uddannelsesniveau og bopælsregion mener over halvdelen (56 procent) af alle deltagere i undersøgelsen, at det bør være en rettighed for børn at vokse op i et hjem, hvor de ikke bliver udsat for tobaksrøg. Særligt udtalt er holdningen blandt voksne med børn op til 10 år, hvor ca. 60 procent svarer positivt på spørgsmålet. Blandt rygere er billedet dog anderledes. Men selv blandt daglige rygere mener hver tredje, at et røgfrit hjem skal være børns ret. Ifølge undersøgelsen udsættes 9 procent af danske børn under 18 år for tobaksrøg eller gammel røg i deres hjem.

Links

Frekvenstabel

Krydstabel - alle

Metodenotat - Danskernes rygning og udsættelse for tobaksforurening


Ingen download tilgængelig
Udgivet d. 4. marts 2014

    Relaterede udgivelser