Undersøgelse om rygning og tobaksforurenet luft 2012
Sundhedsstyrelsen har sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening gennemført en undersøgelse om rygning og tobaksforurenet luft. Undersøgelsen afdækker omfanget af aktiv og passiv rygning samt danskernes holdning til og regler om røgfri miljøer. Undersøgelsen omfatter godt 5000 personer og er gennemført af Epinion efteråret 2012. Tabelrapporten og metodenotatet kan ses nedenfor.
Et delresultat af undersøgelsen viser, at størstedelen af rygerne (74 procent) har bemærket de nye billedadvarsler. Af disse siger hver femte (20 procent), at billederne har øget deres motivation til at stoppe med at ryge. Det svarer til 150.000 rygere. 77 procent siger, at det ikke gør nogen forskel. Kun to procent angiver, at det har mindsket motivationen til at kvitte cigaretterne. Effekten er ifølge undersøgelsen størst blandt unge. 29 procent af de 15 – 19-årige, der har bemærket billederne, har mindre lyst til at købe cigaretter som følge af billederne. Gennemsnittet for alle aldersgrupper er 16 procent. Tilsvarende er motivationen for at stoppe hos de 15 – 19-årige rygere, som har bemærket billederne, større – 28 procent – hvor gennemsnittet for alle rygere er 20 procent.
Links
Tobaksforurenet luft 2012 - Alle
Tobaksforurenet luft 2012 - Metodenotat