Børn i balance II
Børn i balance II beskriver de 10 kommunale projekter om forebyggelse af overvægt hos børn og unge, som blev igangsat ved tredje og sidste udmøntning af satspuljen ”Kommunens plan mod overvægt 2005-2008“. Projekterne forløb i perioden 2009-2011.
Hensigten med Børn i balance II er at give en samlet, kort introduktion til projekterne fra tredje udmøntning. Projekternes resultater er ikke i fokus her, men fremgår af Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge“ (2012) og af delevalueringerne for de tre udmøntninger.
Det er Sundhedsstyrelsens forhåbning, at Børn i balance II sammen med Børn i balance og Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge“ kan give inspiration til arbejdet med forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn og unge samt viderebringe væsentlige erfaringer og resultater og således bidrage til at løfte kommunernes indsats mod overvægt.