Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien
Et kendetegn ved visse psykiatriske lidelser er, at patienten ikke har indsigt i sin sygdom og derfor ikke kan se behovet for fortsat behandling. Det kan indebære at patienten f.eks. ophører med at tage medicin og afskærer kontakten til behandlingssystemet.
Det kan derfor i visse tilfælde, når en patient udskrives fra psykiatrisk sygehus, være nødvendigt at indgå en såkaldt udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Aftalen giver parterne mulighed for at udveksle oplysninger og på den måde søge at holde patienten i behandling. Det er overlægen, der er ansvarlig for at der indgås en udskrivningsaftale og det skal ske i de tilfælde hvor patienten efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred. Det fremgår af psykiatrilovens § 13a.
Såfremt patienten ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale skal der opstilles en koordinationsplan, jf. § 13 b i psykiatriloven.
Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der indgås udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner sjældnere end berettiget. Derfor blev der i marts 2010 påbegyndt et projekt, der skulle belyse brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, denne rapport er en afrapportering af projektet.
